Den svære toer for Miss B. Haven kom allerede et år efter debutalbummet, så der blev smedet, mens jernet var varmt og bandet fortsat var ‘talk of the town’. Og dét var de blevet. Det førende musikmagasin, MM, kårede Miss. B. Haven som ‘Årets Nye Navn’, og Lise Cabble blev årets sangerinde og slog derved koryfæer som Sanne Salomonsen, Lis Sørensen m.fl.
Der var med andre ord nok at bygge videre på, og det eneste spørgsmål var, om bandet kunne leve op til hypen. Det kunne de – til en vis grad. On Honeymoon blev ikke lige så overstrømmende modtaget blandt anmelderne som debuten var blevet, men det blev købt af publikum – og det blev spillet i radioen, hvor især albumåbneren “Suzanne”, en let melankolsk bryllupssang, blev voldspillet på de rigtige kanaler.
Det gjorde den også på min. Jeg var på det tidspunkt engageret på den lokale radiostation i provinsbyen, hvor jeg – sammen med et par enkelte ligesindende – var i den heldige position, at vi var de eneste, der gad lytte til ny, moderne musik. Dette stofområde blev derfor ret hurtigt vores eget, mens de øvrige morede sig med bingo og lytterønsker i Lis & Per-afdelingen, så der var rig lejlighed til at udfolde sig – ikke mindst fordi pladeselskaberne var glade for al den gratis omtale, de kunne få, og derfor stillede kunstnerne til rådighed for interviews etc. I enkelte tilfælde gjaldt dette også ved turnéerne, og i 1988 havde Miss B. Haven’s turné bragt dem til samme provinsby, hvor vi blev lovet et interview med kvinderne i bandet efter koncerten. Og det tilbud tog vi naturligvis imod med kyshånd.
Som jeg husker det, var det en fremragende koncert. Vi var ihvertfald glade – og nok også så glade, at vi var blevet lettere selskabeligt berusede – eller lidt til. Da interviewet skulle finde sted i bandets back-stage-lokaler (et af den den lokale idrætshals omklædningsrum), var vi måske derfor ikke så djævelsk skarpe til hverken at stille begavede spørgsmål eller lodde stemningen sådan helt generelt. Alt i alt fik vi vist noget ned på båndoptageren, og det var jo godt nok. Medlemmerne af bandet var søde, rare og imødekommende, og det blev nok tolket af os i lidt vide rammer, og da de til overflod havde en kasse øl stående på gulvet, blev vi som den naturligste sag i verden hængende med vores nye venner og hyggede gevaldigt, indtil en ret skarp stemme på et tidpunkt spurgte, “om der ikke lige var nogle, der gad smide de to unge mænd med båndoptageren ud?”
Vi forstod naturligvis en diskret hentydning og forduftede stilfærdigt, og derfor kan jeg nu med stolthed skrive på mit CV, at jeg er blevet smidt ud af Miss B. Havens omklædningsrum. Og det er da en claim to fame, der vil noget…
Men det var – som man siger – et sidespring, så tilbage til hovedsporet. On Honeymoon er umiskendeligt Miss B. Haven, som vi havde lært dem at kende. Det meste er dansksproget og genren er lidt blød indie-pop med mere end et strejf af dansktop – bare turneret charmerende og med bevidsthed om virkemidler – og lidt country-præg. Der er fine sange spredt ud over albummet, og ud over “Suzanne” kunne man fx nævne “Cathy”, “Ti Stille” og “Fanget i dit hjerte”. Til overflod er der også denne gang et cover-nummer med på albummet, denne gang Steve Harleys “Make Me Smile (Come up and see me)”, der dog ikke har hverken originalens bid eller er på niveau med “Jolene” fra debuten.
Alt i alt var det et glimrende bud på dansksproget musik anno 1988. Jeg har helt ærligt ikke savnet albummet særligt meget, og det er ikke ofte, det er blevet hørt på denne side af 1990. Det har med andre ord på ingen måde klassiker-status i dansk musikhistorie, men jeg blev nu alligevel ret glad for genhøret; det holder lidt bedre end meget af den samtidige dansksprogede musik, og der er stadig friskhed at spore i både leveringen og Lise Cabbles stemme. Og så er der jo noget ved et album, der fik mig til at møde idolerne og en anekdote til samlingen. Så alene af den årsag blev jeg hængende. Og så fordi det jo faktisk er fin musik