Misantropien, midtvejskrisen og det generelle sortsyn fylder fortsat en del på Olesen-Olesens sjette og næstsidste album, men faktisk har der her sneget sig et par kærlighedssange ind – som dog også let får en snert af noget selv-nedgørende: ‘Du kigger op og siger at / det perfekte keder dig / Så kan jeg bedre forstå / hvad du ser i sådan en som mig’, lyder det fx i titelsangen, og linjer som disse er ret karakteristiske for sangskrivningen hos Olesen-Olesen: det er for så vidt helt almindeligt hverdags-dansk, uden de store, lyrisk armsving, og så er det alligevel i en ramme, hvor det løfter sig, giver billeder og lader lytteren udfylde masser af mellemrum mellem linjerne.
At Peter H. Olesen er særdeles sprogbevidst hersker der ingen tvivl om, og efter de første par plader med Henrik under bandnavnet Greene – hvor der blev skrevet og sunget på engelsk – var dansk det rigtige sprog for ham – hvad du kan læse mere om sidst i denne artikel.
Men valget var i virkeligheden nok ikke så svært, og argumenterne for at vende tilbage til det danske sprog er både en bevidsthed om egen formåen – og så den virkning, det danske sprog har på lytteren. Det sidste kan ihvertfald denne lytter skrive under på; teksterne på Solsort Og Forstærker er svære at afvise – men om det så skyldes, at teksterne er meget relaterbare for en mand i min alder og med min baggrund, eller om der er en almengyldighed i dem for lyttere med andre ståsteder i livet, må komme an på den enkelte.
Jeg fik pladen i gave af en god ven på et tidspunkt, hvor jeg selv var i noget, der lignede en krise. Børn, der flyttede hjemmefra og fik deres eget liv, skilsmisse og generelt opbrud fyldte meget i mit liv, og Olesen-Olesen gav resonansbund, lyd og tekster til meget af det, jeg selv gik og tumlede med. Måske var sagerne sat lidt på spidsen, og der var måske knap så meget mistrøstighed i mit eget liv, men nå bilen var smadret, og der ikke var råd til at købe en ny, og jeg hver aften i november cyklede 10 km hjem i modvind, mørke og møgvejr til et alt for stort hus, som jeg opholdt mig alene i det meste af tiden, så kunne teksten til den Nordbrandt-inspirerede album-åbner, “November mere end nogensinde” fint sætte ord på de følelser og den stemning, der var fremherskende:
Dagen er aftaget med fireogtyve timer
Jeg går i et med sæsonen og bliver dunkel
Tager tælling til ti
Ligger lig
For når selv solen putter sig
Hvorfor skulle så ikke også jeg?
Der er meget mere af dén slags på Solsort Og Forstærker, tydeligst måske på “Hvad kan jeg se frem til”, der er nærmest opgivende i sin middelklasse-bedsteborgerlige udsigtsløshed – men også med en sardonisk, selvironisk tone, som bløder lidt op på det hele – og “Ræk mig flasken” med vidunderlige linjer om altings forgængelighed og verdens generelle fortrædelighed som: ‘Fugle fortrækker mens bladene visner / og fluer dør i flæng / Og kvinder forlader mænd der græder / mens danske digtere dør’. Det er faktisk ikke særlig fedt at være en midaldrende mand i eksistentiel krise, vel?
Og så er der måske alligevel lidt håb. Fx i kærligheden, der består på trods af dualiteten i, at ‘Jeg er et råddent æg / Du er jordens salt / Jeg gør intet helt / Du gør intet halvt’, som det hedder på den iøvrigt sejt, cool rockende “Alt er Ørnsbo i dag” komplet med distortet guitar-riff og skramklet garage-lyd og med den fine henvisning til Danmarks vel nok sureste poet, Jess Ørnsbo. Og når albumlukkeren er den neddæmpede, fine og smukke “Jeg lytter til country langt ude på landet”, der næsten giver tro på, at selv 40-årige, forladte mænd kan finde ro og stille tilfredshed med sig selv, så bliver man alligevel lidt optimistisk omkring det hele, på trods af det Sisyfos-projekt livet er – og som der bliver sat ord på i “Mit job”.
Musikken er generelt mere rocket på Solsort Og Forstærker end tidligere – og det klæder albummet. Numrene er forventeligt melodiske og dynamiske og hvis man skulle være i tvivl, så er Henrik Olesen en mere end almindeligt habil komponist, der spænder over hele registret fra den stille country-ballade i “Jeg lytter til country…” over de tungt rock-swingende “C.V. p.t.”, “Hr. Biedermeier” og “Alt er Ørnsbo i dag” til den fine, let minimalistiske “Mild Morgen”. Når orkestreringen så er lagt i hænderne på gode musikere og produktionen delvis varetages af Nikolaj Nørlund, så går man altså ikke helt galt i byen, og det sker absolut heller ikke her.
Når teksterne fylder ret meget i ovenstående, så skyldes det – ud over at det altså ganske simpelt er fremragende tekster – både deres ‘uafviselighed’, denne skribents egen mentale tilstand, da den kom ind i mit liv, og så det faktum, at netop teksterne fylder meget hos Olesen-Olesen.
Det er vi nogle, der er glade for. Især når resultatet bliver som på Solsort Og Forstærker, som jeg hermed vil anbefale på det kraftigste – hvis ovenstående ikke er anbefaling nok. Det er ganske simpelt en fremragende plade, og muligvis noget af det fineste, danske musik fra starten af dette århundrede. Jeg véd godt, at jeg er aldeles forudindtaget, fordi jeg af mange årsager bare er vild med den plade, men selv på trods af det burde Solsort Og Forstærker være en uomgængelig dansk klassiker på niveau med Nørlunds, Love Shops og – tør man skrive det? – C.V. Jørgensens bedste udgivelser.
Peter H. Olesen om ...at skrive tekster på dansk: Dansk er mit sprog, det sprog, jeg taler og læser og skriver. Jeg drømmer på dansk. Jeg er bedre til at formulere mig på dansk end på engelsk. Lytterne bliver ramt, når man skriver sange på deres modersmål. En engelsk tekst kan du som dansk lytter afvise, det kan du ikke, hvis teksten er dansk. Det er frisættende at skrive på dansk. Absolut frisættende. Det var og er stadig en stor glæde at skrive på det sprog, man kender bedst. Men jeg skulle lige finde min egen stemme. Jeg var vant til at skrive og synge på engelsk i bandet Greene. Men hvordan lød min danske stemme? Dét var en spændende udfordring. Da vi begyndte at skrive på dansk, var der ikke så mange unge/halvunge, der tog det seriøst. Det var vist mest Jens Unmack fra Love Shop og så Nikolaj Nørlund med sine Strunge-fortolkninger. Men jeg er da glad for, at der er flere danske sangskrivere, som har fundet ud af, at det er godt at skrive på dansk og jeg kan da også høre, at mange af dem virkelig tager det alvorligt, og dét er også fint. Som sangskriver mener jeg, at den gode tekst kan og skal være lige så vigtig som musikken. ...inspiration: Selvom jeg med årene nok har fået en ret bred smag og er åben overfor det meste, så er jeg naturligvis glad for kunstnere/sangskrivere som også går op i at skrive gode tekster. Bob Dylan, Lou Reed og så videre, men også musikere som Neil Young, Brian Eno og John Cale har både Henrik og jeg lyttet meget til. Og The Go-Betweens og The Smiths. Af danske sangskrivere vil jeg nævne Eik Skaløe og CV Jørgensen. Allan Olsen og Johnny Madsen har også skrevet fine og anderledes danske sange, som måske tiltaler mig, fordi jeg selv oprindeligt kommer fra Jylland. ... ikke at være på streamingtjenester Da Spotify kom til Danmark var udgivelserne fra vores eget pladeselskab Melodika at finde på streaming-tjenesterne nogle måneder, men så blev jeg lidt trodsig og stædig og besluttede, at det gad jeg ikke. Jeg synes, det er en latterlig aftale, KODA har fået lavet med streaming-tjenesterne. De færreste sangskrivere får noget ud af det økonomisk. Det er måske en god idé for de store pladeselskaber og sikkert en god idé for Spotify og de andre streaming-tjeneste, men rent økonomisk er der intet at hente for mindre kunstnere som os. Sidenhen har jeg modereret min holdning, og planen er at hele Olesen-Olesens bagkatalog med tiden også skal kunne findes som streaming. Men jeg er mere interesseret i nutiden - i den musik jeg laver nu med De efterladte - end i fortiden. Ikke at jeg ikke vil stå ved det, vi lavede i fx Olesen-Olesen, jeg holder stadig meget af det, men det er sjovere at bruge sin energi på at skrive, indspille og udgive ny musik. ....at (gen-)udgive albums på vinyl - og et lille pladeselskab Jeg er egentlig ret ligeglad med formater. Dog er jeg selv vokset op med lp’er i 1970’erne og 80’erne, og synes at det er muligt at lave nogle flottere omslag i dette store format. Cd’en var praktisk, da den ikke fyldte så meget - og streaming fylder jo intet. Alt er fint på hver sin måde. Med hensyn til lyden er jeg også lidt på bar bund, jeg går ikke så meget op i hi-fi og kan ikke vurdere, hvad der lyder bedst: lp, cd eller streaming. Generelt er jeg ikke så meget for en alt for komprimeret, hård digital lyd. Min bror og jeg havde ingen planer om at genudgive vores albums på vinyl. Vi har begge gang i vores egne, nutidige projekter. Vi kendte ikke Claus fra Wouldn’t Waste Records, men han skrev til os begge og spurgte, om vi kunne være interesseret i at få genudgivet både gamle Greene-cd’er og Olesen-Olesen-cd’er på vinyl. Claus kommer åbenbart som Henrik og jeg fra Vejle, og han virkede iøvrigt som en flink og reel fyr, der uden at skele til om der er penge i lortet, laver de lp’er han har lyst til. Det tror jeg, vi faldt for. Det skal også siges, at vi heller ikke selv får noget økonomisk ud af vinyl-genudgivelserne Det er vist et tema i vores musikerliv: Vi kan ikke finde ud af at tjene penge på det.
Citaterne af Peter H. Olesen stammer fra en kort e-mail-korrespondance jeg havde med ham i begyndelsen af maj 2021. De bringes her med en stor tak for imødekommenheden.
Det er fortsat muligt at erhverve sig både Solsort Og Forstærker og Der Er Brev Fra Onkel Bob I Amerika. Det kan ske via din lokale pladepusher eller direkte ved Wouldn’t Waste Records – som jeg svært gerne reklamerer for, selvom Vinylstakken i øvrigt er reklamefri.