https://vinylstakken.dk/om-vinylstakken/Jeg kryber til korset og erkender blankt min brøde i enhver form for systematik, kategorisering og klassificering. Jeg lytter til mine plader i alfabetisk rækkefølge, ordnet efter bandnavn eller kunstnerens efternavn – som man kan læse om i ‘reglerne’ – men der er visse udfald og lakuner. Og derfor står denne plade, der retteligen burde være kategoriseret under ‘V’ for ‘Various Artists’ ikke på sin rette plads. I stedet er den kategoriseret under ‘B’ efter titlen, og dét er jo noget forsjasket rod. Men der har den stået hele tiden, og jeg flytter den fandeme ikke nu. Så er dét på plads!
Mit barndomshjem gav mig mange ting. Værdier, givetvis, og principper og gode, sunde leveregler for, hvordan man begår sig i verden og behandler andre mennesker. Og det har jeg nydt godt af hele mit liv. Det gav mig også en årelang indføring i musikalsk populærkultur, for det første mine forældre gjorde om morgenen, når de stod op, var at tænde for radioens P3 – og den blev først slukket, når der blev spist middag – eller aftensmad, som det jo hed.
Selv om jeg givetvis ikke har bidt synderligt mærke i det de første 14 år af min levetid, har dette givet mig et uvurderligt – og meget bredt – musikkendskab indenfor pop, let rock, dansktop, jazz og sandeligen også visekunst, som det nu blev formidlet ad denne vej i 70’erne og 80’erne. Jeg kan derfor genkende og i et vist omfang også værdsætte aldeles forskelligartede musikalske genrer og udførere, og selv om jeg klart foretrækker nogle genrer frem for andre, er jeg velbevandret udi såvel Rachel Rastenni, Gustav Winckler og John Mogensen som Abba, Sweet og Walkers. Og det er jo enten vældig rart – eller et uendeligt hav af ubrugelig musiktrivia.
Boomers er en compilation – dvs. et opsamlingsalbum – med kunstnere og sange, der var populære i 1975. Genhøret med den katapulterede mig øjeblikkeligt tilbage til de glade radio-dage med ønskeprogrammer som ‘Hej P3’, ‘14.05’ etc. og musikpræsentationsprogrammer som ‘Fanfare’ og morgenradioen. Her blev de med garanti spillet i et omfang, der gør, at jeg her 30 – 35 år efter fortsat kan synge med på mange af dem. Og til min store glæde og forbavselse var der faktisk en del af numrene, som jeg også i dag kunne nyde til fulde.
Albummet har udgangspunkt i solid poprock – og enkelte af numrene til den halvhårde side. Man finder derfor både Black Sabbath, Slack Alice, Suzi Quatro og Nazareth på albummet – iøvrigt side om side med Barry White og Demis Roussos. Og det var sikkert en skidegod idé fra pladeselskabets side; så var der lidt at komme efter for at tilfredsstille alle smagsløg og dermed øge salget.
Nazareth er repræsenteret med den vidunderlige klassiker “Love Hurts”, som det er vanskeligt ikke at holde af – og som er noget nær umulig at synge, for hold kæft, hvor er registreret bredt på den vokalist. Prøv selv, hvis du tør… Derudover er jeg personligt glad for det delikate dansenummer “The Night Chicago Died” med et band, jeg ikke siden har hørt noget fra (Paper Lace), og hvem elsker ikke bare den dundrende sensuelle basdrævende vokal i Barry Whites discoswingende “Can’t Get Enough Of Your Love, Baby”? Og sørme om man ikke også finder både Black Sabbath (“Looking For Today”) og Status Quo (“Break The Rules”) på pladen. Sidstnævnte band var en af mine klassekammerater ret vild med – og ad den vej lærte jeg at hade det monotone scheisse!
Det var hyggeligt at lytte til, ja det var. Og jeg er overbevist om, at det vil komme på grammofonen igen. Om ikke andet, så når der skal afholdes hjemmeflikkede musikquizzer med ligesindede en glad efterårsaften i godt selskab.
NB: Du kan se hele tracklisten her, hvis du er nysgerrig: https://www.discogs.com/Various-Boomers/release/2926631