Først og fremmest skal der lyde en stor og uforbeholden undskyldning. Jeg er tydeligvis ikke særlig velbevandret i hverken Deweys decimalklassificeringssystem eller andre solide metoder til at kategorisere og ordne noget som helst – herunder alfabetet. Således fandt jeg netop nu ud af, at Eric Clapton er placeret på min pladereol efter The Clash, og eftersom P kommer før S i alfabetet er der jo her tale om en eklatant fejlplacering. Det er noget skidt, og alfabetisøren skylder hermed pladelytteren en kvajekage eller noget.
Og med det på plads kan man jo så kaste sig over Eric Claptons største hits, som de lod sig høre i 1982. Og det er jo en sand perlerække af ikoniske numre. fra “I Shot The Sheriff” over “Cocaine”, “Layla”, “Wonderful Tonight” og mange flere. Og det er jo så hyggeligt, som det kan blive.
Problemet med disse Eric Claptons største hits er – her på mere end 30 års afstand – at de er så standardiserede og laid-back, at de næsten er blevet reduceret til baggrundsmuzak. Der er såmænd ikke noget galt med de versioner af numrene, som Clapton spiller perfekt og synger så pænt, som han nu kan det (han er jo ikke verdens største vokalist), men selv om alle numrene på pladen er gode, så rykker det altså ikke specielt kraftigt i undertegnede, når pickuppen bliver sat i rillen.
Clapton er en ualmindelig dygtig guitarist. Dét er der ingen tvivl om. til gangæld er der noget sigende over, at han på en plade med sine største hits kun er forfatter og komponist på 4 ud af de 11 numre, herunder “Layla” og “Wonderful Tonight”, der ganske vist begge er rigtigt fine sange. I stedet er der J.J. Cale, Bob Dylan, Bob Marley med flere, der er krediteret på numrene. Alle har de selv udført dem i deres egen karriere, men i Claptons hænder er de ret fermt udført, og et nummer som “Cocaine” hviler lige så sikkert – om ikke bedre – i Claptons ‘slowhand’ som det gør hos Cale. Og det skal man absolut ikke underkende: Eric Clapton er en dygtig versionist, der formår at gøre de fortolkede numre til sine egne, og det er jo også en kunst. Spørg bare et hvilket som helst symfoni-orkester og en klassisk dirigent; der er ikke noget galt med at opføre andres værker og numre og så give dem det touch, der gør dem værd at høre.
Konklusion; Eric Claptons største hits er Claptons største hits. Han har bare ikke skrevet dem selv. Men når det er sagt, så tror jeg altså kun, at jeg fremover vil spille pladen, når der skal bankes pop- og rockkulturhistorie ind i det sagesløse afkoms bevidsthed.