Jeg ejer også denne plade – og den står på min reol. Jeg bryder mig ikke om den, den er med garanti aldrig blevet spillet, men jeg har efter al sandsynlighed fået den forærende i en eller anden anledning, og så har jeg stillet den op, fordi den – alt andet lige – også fortæller noget om den danske popmusikkulturelle landskab i slutningen af firserne.
Pladen har solgt mere end 250.000 eksemplarer, så jeg er jo nok ikke de eneste, der har den stående. Hittet på den hed “Sømand Af Verden” og også “Hvis Det Bli’r” blev vist spillet ganske ofte, men derudover har jeg meget lidt at bidrage med i triviaen omkring band og plade. Musikken er blød, dansksproget pop pakket ind i typisk firserproduktion, som den lød i firserne – og som man også kunne høre hos de samtidige Ray Dee Ohh og Danser Med Drenge.
Men ellers; jeg kan ikke li’ den. Beklager til både Dodo, The Dodo’s og alle, der af den ene eller anden grund har et forhold til den. Men nu er den da blevet hørt, og mens dét er sket, har jeg kunnet ordne opvasken, sætte en maskinfuld vasketøj i vaskemaskinen og skrive disse få linjer. Og når jeg om lidt skal høre endnu en skive med bandet må jeg jo så finde på noget andet sjovt. Måske kan jeg overtale en af afkommet til et spil backgammon eller skak, hvis jeg er heldig, og muligvis har jeg en god bog stående, jeg kan læse lidt i, hvem ved? Gode, sunde efterårsferiesysler, som musikken ikke kan genere, thi der er ikke meget at støde sig på.
Og i givet fald vil også disse plader have bidraget til noget fornuftigt i den lille husholdning.