Med deres tredje album slog Erasure for alvor deres succes fast. Det blev albummet, der cementerede deres status som favoritterne indenfor den specielle genre, som man med lidt twist af ordene kunne kalde dance/synth/soul-pop. Og hermed kaster jeg også al kulturradikal bornerthed overbord og går linen ud og erklærer, at hvis man nogensinde skulle blive Erasure-fan, så er det ved at lytte til dette album.
For hold nu kæft, hvor er det svært at forblive i dårligt humør ved at høre den. Det er jo pop-musik fra den aller-øverste skuffe, og alene ved genhøret med “A Little Respect” begynder fødderne jo helt automatisk at bevæge sig semi-rytmisk i takt med de tunge maskintrommer og Andy Bells vidunderlige vokalarbejde. Og det blev jo så – i parentes bemærket – suppleret aldeles glimrende af den 19-årige søn, der kiggede ned i stuen under afspilningen og erklærede; “Det kender jeg jo godt! Det spiller de altid nede på [indsæt navnet på lokalt diskotek/natklub]. Hvem er det?” Da han så til overflod fik oplysningen om, at de ville holde fest på Roskilde Festival 2017 ville begejstringen ingen ende tage.
Og alt andet lige; hvis man nu skulle vurdere de tre plader, jeg i dag har hørt med Erasure, så er der ingen tvivl om, at denne ville tage prisen for den absolut bedste. Det er simpelthen wall-to-wall synthesizer vellyd (hvis man nu skulle være til den slags), både i up-tempo danseversioner og i de mere stilfærdige ballader, som fx “Ship Of Fools”, det andet hit fra albummet, der mildest talt ikke lader Depeche Mode noget tilbage af ønske, især i den tunge, industrielt svungne indledning.
Bottom line; når nu De om føje dage skal ud at fejre det nye års komme, så er De godt hjulpet til aftenens dansant, hvis De på Deres spilleliste inkluderer et eller flere numre fra The Innocents på Deres spilleliste. Den garanterer et fyldt dansegulv og glade smil hele vejen rundt. Start eventuelt med “A Little Respect”, og find derefter selv Deres egen favorit, måske “Chains Of Love”. Det er en party-booster….