Kim Larsen har siden debuten med Gasolin’ aldrig lagt skjul på sin kærlighed til både dansk og international sang- og musiktradition. På Gasolin kunne man således finde “Langebro”, der byggede på en traditionel engelsk folkevise, og også på Værsgo og 231045-0637 kunne man finde enten cover-versioner eller versioneringer af ældre, af Larsen skattede, sange. Senere i karrieren blev disse til deciderede hyldester i de to albums fra glemmebogen; en med børnesange og en med danske sange fra eksempelvis Folkehøjskolesangbogen.
5 Eiffel var Kim Larsens første, helhjertede forsøg udi denne genre. Fem sange på en Maxi-single, eller EP som det hedder nu om dage, bygget på primært danske digte og sange fra Frank Jæger, Nis Petersen og Niels Henriksen. Og så med en enkelt engelsksproget cover (han kunne åbenbart ikke dy sig) fra Elvis’ huskomponister Leiber og Stoller; “Just Tell Her Jim Said Hello”.
For en efterhånden bedaget mand med en stor kærlighed til såvel dansksproget musik og dansk digtning er det jo en fornøjelse, at Larsen vedkender sig arv og gæld og tager opgaven med at videreformidle noget, han selv har stor kærlighed til, videre til et publikum der måske ikke som udgangspunkt er samme sted. Der er noget vidunderligt vemodigt og smukt over fx “Være-digtet” af Frank Jæger, og det kommer rigtig fint til udtryk i Larsens “Åh at være en høne”. Også “Bedstefar ta’ dine tænder på” er en rigtig charmerende udgave, der samme med førstnævnte vist blev ganske gode hits i 1982.
“Kit” er en vidunderlig kærlighedserklæring i digtform, og det er svært ikke selv at forelske sig lidt i hende, når hun får følgende ord med på vejen: “Og når jeg står på himlens vægt / med et par pund for lidt / så tror jeg nok en næsvis røst / uskyldigt hvisker: Skidt / vi finder nok et andet sted / en sådan tøs var Kit”. Her bliver den serveret i taleform af en mig aldeles ukendt oplæser, Bob Parkvist, med Larsens karakteristiske fløjten i baggrunden, og det er sådan set også ganske fint.
Alt i alt; en charmerende, lille sag hele vejen igennem – også selvom jeg godt kunne ha’ undværet “Just Tell Her Jim Said Hello”.