Det handler om at have en god åbner. Og det har Anne Linnet på Marquis De Sade. ”Glor På Vinduer” er en fantastisk sang, en genial komposition og et raffineret arrangement. Synth-akkorderne og slagbassen og så selvfølgelig teksten gik rent ind hos 11-12-årige Bernt, og der har de været siden. Det er fa’me en god single, og det fandt de også ud af inde i radioen, der skamløst promoverede albummet på to landsdækkende kanaler. Man fristes til tanken om at radioværterne på den tid også synes, det var ret skægt at kunne tale om sex og ikke mindst sadomasochisme i den bedste sendetid. Så Glor På Vinduer blev voldspillet på DR P2 (Det hed P4, dengang, fordi P4 blev sendt på P1 om søndagen – meget var skæggere i firserne) og P3 det år.
Fra “Glor På Vinduer” går det imidlertid grumt ned ad bakke. Albummets anden skæring er By Your Side, der som titlen måske antyder er en engelsk sang. Og den 30-årige eks-fru Linnet er altså ikke bedre til engelsk end hendes samtidige, og det lyder simpelthen som om man har taget opstilling ved morgenmadsbuffeten på et turisthotel i Brighton-By-The-Sea sammen med en busfuld turister fra Ringstedkanten.
Én ting er imidlertid dårlig udtale og pudsig Aarhus-diktion. Når det så kommer med lyrik som ”hey baby don’t you know I love you / it may be hard to see / but baby don’t you know I love you / only it’s hard to be / by your side when you keep running / for somebody else’s love”, så er det pokkermig op ad bakke, og i dag er det faktisk svært ikke at enten skraldgrine eller bryde sammen i krampegråd over sangen (eller hvad vi nu skal kalde den). Tredje skæring er albummets anden single ”Nattog”, der også er blevet kanoniseret og også handler om sex og også var ret skæg for radioværterne at spille og tale om. Det er også en ferm sang, der går godt i mellemgulvet og egner sig godt til at ligge tæt – og rytmisk. Og det var så side et.
Det er fristende at tro, at rækkefølgen af sangene på Marquis De Sade er blevet til ud fra en betragtning om, at man ville sælge flest plader, hvis de(n) gode sang(e) lå på side 1 – og så satse på at det pladekøbende publikum ikke orkede at vende den og lytte på side to nede i pladeforretningen. Egentlig er det vel kun singler, der har deciderede B-sider, men Anne Linnet var også på den front innovation i 1983. For det er altså ikke guldet, der en placeret på side to.
Andenskæringen, der også er albummets titelnummer og tredjesingle er faktisk tekstmæssigt den mest interessante (og længste) og har i 1983 helt givet været en syngende lussing til de fremtrædende seksuelle normativer: ”slå mig ud slå mig ned / slå i en uendelighed / brænd mig ud og brænd mig af / tæsk mig til jeg intet ka’ / riv og flå i alting nu / pisk mit hjerte helt itu / når min gråd går alt for vidt / stop og lad os elske lidt.” har givetvis afstedkommet lidt morgenkaffe i den gale hals rundt omkring ved voksdugene. Og radioværterne fik en chance til for at snakke om det unævnelige. Musikalsk er sangen ikke voldsomt spændende og savner lidt bund og substans – men i det mindste er den otte minutter og tretten sekunder lang. Og så hopper kæden ellers fuldkommen af. Skæringen Tomme Timer er en fylder af værste skuffe, og så begynder sub’en ellers gudhjælpemig at synge engelsk (eller hvad vi nu skal kalde det) igen på slutnummeret Stayin’ Alive. Lyrisk svinger vi os her op til niveauer som ”you are the reason for me to stay / i know how precious that is / still being able to smile / meeting the day like a child / eagerly opening eyes to see / you are the reason to me.” og det kan jo nok give abstinenser i retning af De Små Synger eller Rick Astley.
Marquis De Sade står tilbage som et af de albums i dansk musikhistorie, man ikke sådan helt kan komme uden om. Men så vidt det er mig muligt, vil jeg anbefale at undlade at lytte til den. De i hvert fald to tredjedele af singlerne er gode og holder stadig – selvom dj’en nok ikke bliver populær på at spille over seks minutter lange sange til festen. Men som album betragtet er det simpelthen for tyndt, inkonsistent og sine steder for ringe. Hun siger det egentlig meget godt selv på Tomme Timer: ”tomme timer tomme timer / ingenting at glædes over mer’.” Men coveret er meget frækt …
*****Ovenstående er et gæsteindlæg forfattet af Bernt Hertz Jensen. Bernt er musik- og vinylelsker med en forkærlighed for god musik, og med et smukt, sentimentalt, men ikke uhildet, blik på musik fra firserne, da disse faldt i hans formative år. Bernt er uddannet journalist, har en fortid på såvel lokale som regionale og landsdækkende radiostationer, og tjener bl.a. til dagen og vejen ved at skrive om musik på baggrund af sin store og omfattende viden, og skriver i denne omgang for Vinylstakken på baggrund af en endog særdeles kraftig opfordring hertil. Vi bukker og takker og glæder os til at høre fra Bernt Hertz Jensen igen ved en senere lejlighed