Første gang jeg stødte på ‘the Soul Queen’, Aretha Franklin var, da jeg som purungt menneske havde den udsøgte fornøjelse at more mig med filmen The Blues Brothers. Her skulle ‘Joliet’ Jake Blues og hans bror Elwood redde deres gamle børnehjem fra lukning, og til det formål skulle de samle et band, der kunne spille penge hjem via grandiose soul- og blues-shows. Bandet var blevet splittet for alle vinde, efter at Jake var blevet fængslet, men det kunne ikke stoppe vores helte, og på en mindre café i Chicago opstøvede de saxofonisten ‘Blue’ Lou Marino. Han var nok vældig frisk på en ny turné – men han skulle lige forbi sin hustru, spillet af Aretha Franklin, først – og hun var knap så begejstret for idéen. Det demonstrerede hun til fulde ved at synge-fortælle stodderen, at han hellere måtte tænke sig grundigt om, inden han tog afsted, via det soulswingende paradenummer “Think”.
Det nummer er desværre ikke med på denne opsamling, der er en dobbelt-LP, indeholdende numre fra den tidligere del af karrieren, hvor hun var tilknyttet pladeselskabet Colombia. Det er altså sange fra 1962 – 1966, og dén del af karrieren var tydeligvis knap så soulet og mere orienteret i retning af standarder og jazz- og bluesnumre, ofte udsat for en gospelagtig lyd og lidt mere lounge-orienteret end sangene fra hendes senere karriere.
Det er jo synd og skam, hvis man havde håbet på at høre den kraftfulde stemme, der kunne holde festen i gang med sange som “Respect”, “Chain of Fools” og “Hold On, I’m Coming”. Det er til gangæld rigtig fint, hvis man har lyst til at høre en glimrende sangerinde fortolke musik, afspillet på moderat lydstyrke, der er perfekt til en cocktail og godt selskab.
Den indledende skæring, Burt Bacharats “Walk On By” signalerer til fulde denne stemning. Komplet med hornarrangementer og blød lyd crooner Franklin sig igennem den behagelige melodi, inden vi fortsætter over i det mere swing-jazzede med “It Ain’t Necessarily So”. Det er alt sammen hyggeligt og fint, og det samme er flere af de øvrige skæringer, og til overflod får vi på samlingen også et par gode livenumre med fuld orkestrering og hørbart publikum. På disse udgaver bliver det ihvertfald grundigt demonstreret hvor fin og følsomt moduleret blød jazz-stemme Aretha Franklin også kunne demonstrere – blandt andet på klassikerne “What A Difference A Day Made” og “Unforgettable”.
Hvis det er dén udgave af Franklin man ønsker, så er denne opsamling aldeles glimrende. Enkelte steder er der misvisende smuttere, som fx den udgave af “Try A Little Tenderness”, som der serveres her. I forhold til den sveddryppende og i afslutningen nærmest frenetiske udgave Otis Redding diskede op med i 1966, smukt bakket op af Booker T & The M.G.’s, er Arethas version nærmest at betegne som blodfattig, og det er lidt synd; jeg er overbevist om, at hun senere i karrieren kunne diske op med en noget mere sumpet og soulet version.
Men ellers er det et svært hyggeligt album at have kørende i baggrunden, mens maden simrer og dagens begivenheder vendes i godt selskab. Så det er hermed anbefalet til denne brug.