Det er altså ikke helt skidt at tage hul på ‘B’-afdelingen af pladesamlingen ved at lægge Baby Woodrose på den bedagede pladespiller. Ikke fordi jeg nødvendigvis er den store fan af psych- og syrerock, men Chasing Raimbows er simpelthen bare et godt album.
Lorenzo Woodrose – stifter, leadguitarist, forsanger og meget mere – er en af de musikere i Danmark, der gennem de sidste 20 år kompromisløst har forfulgt egne mål i musikken på trods af manglende airplay i radioen, fravær af egentlige hits og en forholdsvis lille fanskare. Det sidste er der dog efterhånden rådet gevaldigt bod på efter at hans ‘side-projekt’ Spids Nøgenhat brød gennem lydmuren til et bredere publikum med sangen “Lolland-Falster” fra albummet Kommer med fred.
Chasing Rainbows er dansk udført engelsksproget syrerock, når det er absolut bedst. Her er baglæns guitar, orgel med Lesley-piber, slideguitar, ekko og reverb og alt, hvad der ellers til faget hører. På en enkelt skæring, den afsindigt flotte – og mørke – “Dark Twin”, finder vi oven i købet plads til en cello, angiveligt spillet af legenden Tømrer-Claus. Samtlige numre er velskrevne og velproducerede – og så kan de altså spille en vis legemsdel ud af bukserne. Det er både hørbart på pladen, men så sandelig også når de spiller på Loppen, Gutter Festival, Kildemose Festival eller hvilke obskur scene de så ellers betræder.
Det kan for nye lyttere muligvis være svært at dele begejstringen over Chasing Rainbows. Man skal være en smule vedholdende, og så er det nok fint at have en stille time eller fire til at høre albummet igennem et par gange. Men det belønner sig! Umiddelbart forekommer især side 2 at være forholdsvis introvert og svært tilgængelig, men den er, som resten af albummet, både stort tænkt og fremragende udført. Det er sine steder nærmest meditativt og trance-agtigt, men omvendt overbeviste åbningsnummeret “Someone to Love” og den vidunderlige falset i “Twilight Princess” ihvertfald undertegnede nærmest øjeblikkeligt.
I en tid, hvor syre-rockere nærmest står i kø i det danske musiklandskab – De Underjordiske, Fribytterdrømme, Childrenn og delvist Tårn er bare nogle af de bands, der har kastet sig over genren – virker Baby Woodrose fortsat som et af de bedste band indenfor dén guitarbaserede, svampe-påvirkede rock-genre. Måske kun overgået af Spids Nøgenhat…