Så vælter pinlighederne ud af skabet. Eller ud fra hylderne. Jeg ejer rent faktisk denne plade! Og nu har jeg så hørt den – igen.
“Tarzan Boy” var et lækkert lille sommerhit, dér i 1985, og hvordan jeg nogensinde har kunnet lade mig overtale til at få den hjembragt er mig en gåde. Og jeg har rent faktisk ikke noget svar. Jeg aner ikke, hvordan den er havnet på hylden… Ét er sikkert; jeg kan ikke have betalt penge for den – i upåvirket tilstand – for jeg hadede allerede den super-irriterende sang dengang.
Nå, men denne version er altså en 12″ maxisingle, med, som det så smukt hedder på omslaget, en ‘Summer Version’ af sangen på den ene side og på B-siden en ‘reprise’-version af samme. Det vil altså sige, at jeg har hørt den samme elendige sang to gange i hhv. en 7-8 minutter lang udgave og en standard hit-udgave på ca. 3:30. Men jeg har hørt den, og jeg er derfor fortsat tro mod princippet og projektet; alle – gentager: alle – plader i samlingen skal høres.
Men det behøver du gudskelov ikke.