Da jeg voksede op i den lille, sydlige provinsby i 1970’erne og ’80erne var udbuddet af underholdningsprogrammer i TV med hovedfokus på musik reduceret til ugentlige én-times programmer a la Eldorado med Jørgen de Mylius. Og det kan jo blive lidt småt for selv den bedste. Gudskelov kunne man dengang – med en helt almindelig TV-antenne – hente signaler hjem fra det store udland, og provinsbyens beliggenhed gjorde, at megen ny musik blev præsenteret via de tre tyske nabolandskanaler.
Det – og meget mere – kan du høre om i podcasten, der tager et smut tilbage til den forrige Kolde Krig og her får både abstrakte og surrealistiske tekster om hungersnød, krig og naturkatastrofer, serveret på en let uforståelig tysk dialekt af et band, der godt kunne stramme sig an og servere både rock-n’roll i fineste Bruce Springsteen-stil og charmerende, stille ballader om hr. og fru Deutchland.
Og husk: du kan altid finde Vinylstakkens podcast-episoder på Apple Podcast, Google Podcast, Spotify og hvor du ellers plejer at lytte…