Verden er i en begrædelig tilstand, og det er lidt noget skidt, det hele. Vi skal alle sammen dø, det bliver varmere og varmere, verden er befolket af dumme svin og man brækker sig. Der er nok at bekymre sig om, når man er en erfaringsberiget mand i sin bedste alder, og det kan man så få afløb for ved at skrive en række sange, der udbasunerer disse forhold, hvis man har talent for dét. Vi andre kan så få sat ord på det hele og få det hældt ind i øregangene tilsat lidt solid syre-psych-rock, leveret af en flok energiske og kompetente mænd – også de i deres bedste alder – når vi har behov for det.
Bernt & De Bedste Intentioner lever godt på arven fra gode folk som fx Skousen & Ingemann og står fint på deres skuldre (det er jo det, man har kæmper til, ikke?), tilsat et helt eget energisk drive og med et både svært retro-agtigt og meget nutidigt udtryk i deres garage-rockede psych- og syremusik. Faktisk kan man godt gå hen og blive i helt godt humør af at lytte til skiven, lidt på trods af teksterne, der – som indledningen antyder – i høj grad kredser om en hel masse af det, der er galt med verden og menneskeheden.
En del af sangene er faktisk lidt mistrøstige, hvad man allerede kunne forvisse sig om sidste år, da bandets første EP udkom (digitalt). Den hed To sange om døden og indeholdt tre(!) sange om netop døden; “Du dør”, “Ingen og Nogen” og “Luft”, der alle også er indeholdt på debut-albummet. Og bare lige for at få dét på det rene; titlen på EP’en er absolut ikke misvisende. Således hedder det i fx “Du dør”:
Du dør / Fra det allerførste øjeblik / Du dør / Fra det sidste gode råd du aldrig fik / Du dør / Fra dem der vandrer videre uden dig / Du dør / fra alle dem du elsker og fra mig
Så har man ligesom dét på det rene, og det kan være svært at finde trøst på de øvrige sange, på trods af mere muntre titler, som fx “Søsyg Sømand” – der i øvrigt er en vildt up-tempo, nærmest Dropkick Murphy’sk postpunket sag: ‘Og du brækker dig […] Gulvet skråner og det skrider / og det taber dig / Det går nedad for fuld kraft / Og du brækker dig’. Men det hele bliver leveret ret legesygt og absolut ikke uden humor, så man behøver ikke frygte for en den helt suicidale, eksistentielle nedsmeltning, heller ikke selvom også klimaet har det ad helvede til, hvad vi på næsten C.V. Jørgensensk manér tydeligt bliver gjort bekendt med i “Varmere Nu”:
Det regner altid i november
Nu regner det lidt mere end før
Du får kloakvand i din kælder
Det er svært at holde lortet tørt
Mens isen smelter er der party
En helt ny korridor
Har pludselig åbnet sig i arktis
Der er fri passage over nord
Det musikalske set-up er lagt i hænderne på sangskriver, rytmeguitarist, vokalist og frontmand Bernt selv, guitarist Henrik Svanekær, der tydeligvis er i sit es både med og uden distortion og reverb, og som med sit spil og lyd med lethed bringer os derhen, hvor også Spids Nøgenhat har betrådt græsgangene, bassist og tangentspiller mm., Steffen Galster, der sammen med trommeslagerne (der er blevet skiftet ud på den post undervejs), Sune Munch-Petersen og nuværende Matthias Skov, lægger en dejlig, solid bund uden på noget tidspunkt at dominere lydbilledet.
Sat sammen er det hele udført vældig kompetent, og hvis man skulle sætte en finger på noget, kunne det være, at variationen i udtrykket ikke er den store. Men det behøver den jo heller ikke at være; når man har fundet den lyd, man vil have, og den genre, man ønsker at udfolde den i – og behersker – så er der vel heller ingen grund til at ændre i det, vel? Produktionen er fin med en afbalanceret lyd med hovedvægt på guitaren, og det klæder den. Bernts vokal spænder muligvis ikke over fire oktaver, men den gør, hvad den skal, og man hører tydeligt både vreden, afmagten og frustrationen i de sange, der kalder på det, og kun i de kærlighedssange, der trods alt også findes på albummet, kunne man muligvis ønske sig lidt mere.
Alt i alt er Bernt & De Bedste Intentioner er ualmindeligt fint bekendtskab, og man kunne jo håbe på, at de snart genåbnede spillesteder ville lægge scene til bandet over et par omgange. Jeg er sikker på, at det ville blive en fest.