Og så viser projektet pludselig sin berettigelse. Det var hundrede år og en madkasse siden, jeg sidst hørte Blondie, men eftersom vi er nået langt nok frem i B-sektionen af samlingen, dukkede Eat to The Beat pludselig op.
Og hvilket genhør. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg har været specielt bevidst om pladen, da den udkom (jeg er gammel, men alligevel ikke så gammel), men til gengæld er jeg fuldstændig overbevist om, at jeg har danset til den – eller til de enkelte sange – både i ungdomsklubben og, da jeg blev gammel nok, på diskoteker.
Det er en vidunderlig blanding af pop, punk, rock og sangbare hits Blondie kreerede på dette deres fjerde album. New York-bandet, der var dannet af Chris Stein og Deborah Harry (de var vist nok også var kærester), havde samlet al landskens inspiration op fra den datidige, blomstrende punk-scene i New York, samtidig med, at de tydeligvis havde haft lyttelapperne ude i fx England.
Resultatet taler for sig selv: hits som “Dreaming” og “Atomic”, ren uforfalsket punkenergi på titelnummeret (iøvrigt incl. mundharmonika – dét hørte men fandeme ikke ofte på Ramones albums) og på “Victor”. Personlige favoritter hos undertegnede tæller derudover “Union City Blue” og “Shayla” – og måske også den ska-inspirerede “Die Young Stay Pretty”,
Jeg var faktisk let overrasket over, hvor frisk, sprød og nutidig mange af numrene lød. Prøv selv at høre “Dreaming” og døm så; holder den i dag? Personligt mener jeg naturligvis ja, men nogle gange er det svært at smide rygsækken med personlig bagage og minderne om sommernætterne hvor den kørte på fuld tryk fra ungdomsværelsets kassettebåndoptager. Måske hører det også med til bagagen, at jeg fik et ganske alvorligt crush på den afsindigt fotogene forsanger Debbie Harry. Egentlig lidt synd, at hun efter gruppens gennembrud næsten blev reduceret til at være glamour-girl; det er altså saft og kraft i den stemme, og så bruger hun den med omtanke.
Mange nutidige kvindestemmer, herunder Madonna, har erkendt deres gæld til Debbie Harry, og mange nutidige bands (tænk fx Garbage) kan også godt krybe til korset og erkende den musikalske gæld til Blondie.