Jeg gider ikke engang være bornert omkring det; jeg kan faktisk ret godt lide Five Miles Out. Måske er det fordi det er et af de Oldfield-albums, jeg har hørt mest i sin tid, måske er det fordi det indeholder et par mere end almindeligt gode numre – alene titelsangen er hele albummet værd i…
Kategori: Ikke-kategoriseret
Mike Oldfield: Platinum (1979)
Nogle vil sikkert mene, at man som musikelsker er så rigeligt dækket ind med Mike Oldfield-plader, hvis man har Tubular Bells og et enkelt andet album stående på pladereolen, fx Herrest Ridge, Ommadawn eller QE2. Jeg har seks (6!) – hvad ægte Oldfield-fans naturligvis ville hævde, er alt, alt, alt for lidt. Jeg har ikke…
Bernt & De Bedste Intentioner: Bernt & De Bedste Intentioner (2021)
Verden er i en begrædelig tilstand, og det er lidt noget skidt, det hele. Vi skal alle sammen dø, det bliver varmere og varmere, verden er befolket af dumme svin og man brækker sig. Der er nok at bekymre sig om, når man er en erfaringsberiget mand i sin bedste alder, og det kan man…
Mike Oldfield: Ommadawn (1975)
Med al den gode stoner-vibe, vi kunne få ud af Mike Oldfields debut-album, Tubular Bells, måtte vi naturligvis også lytte til de andre af hans storladne eposer, og derfor lå det jo lige til højrebenet at anskaffe sig hans tredje album, Ommadawn. Og på trods af, at det er mere end tyve år siden, jeg…
Mike Oldfield: Tubular Bells (1973)
Mike Oldfield var 19 år gammel, da han indspillede sit første album, den storsælgende Tubular Bells. Den unge mand havde haft lidt vanskeligt ved at få overbevist pladeselskaberne om, at et prog-rocket album med symfonisk tilsnit og to numre (et på hver side) var det, et musikpublikum hungrede efter i 1973. Han fik dog overbevist…