Der findes plader, man sætter på, fordi man vil feste eller fordi man har gode venner over til middag, og man skal hygge sig med lidt god mad. Der findes også plader, der bliver lagt på, fordi man ‘lige skal høre den dér…’ hvorefter den bliver taget af igen og der findes plader, man sætter…
Kategori: Ikke-kategoriseret
Phil Collins: … But Seriously (1989)
Det fjerde solo-album fra Phil Collins lyder i mangt og meget som det tredje. Masser af horn, masser af elektrisk klaver, men nu med lidt flere rigtige trommer i stedet for trommemaskiner. Og så har den gode Collins pludselig udviklet samfundssínd. Det gør det nu ikke ret meget mere spændende. …But Seriously er lyden af Phil Collins,…
Phil Collins: No Jacket Required (1985)
Hvis man er kender af 1980’ernes popkulturelle referencer, så kan det ikke undre, at hele fire af sangene fra Phil Collins tredje solo-album, No Jacket Required fandt vej til soundtracket af en af de ikoniske TV-serier fra netop dette årti, Miami Vice. Der er up-tempo trommer (og trommemaskiner), masser af synth-flader og et pulserende beat på de fleste…
Phil Collins: Face Value (1981)
Face Value betyder noget i retning af ‘Pålydende værdi’, og så kan det jo passende være op til den enkelte, om det så er det, man får, når man har købt albummet med Phil Collins og lægger det på grammofonen. For mit vedkommende for første gang i rigtigt mange år. Albummet var det første solo-album for…
Lloyd Cole and The Commotions: Easy Pieces (1985)
Det ville være nærliggende at forsøge en sammenligning mellem Lloyd Cole and The Commotions med samtidige britiske guitarbaserede bands som fx Echo & The Bunnymen, der netop havde udgivet den fremragende Ocean’s Rain eller The Smiths, der udkom med Meat Is Murder samme år. Det ville bare ikke være rimeligt – og det ville aldrig falde ud til Lloyd…