Hvad gør man, hvis man er glad for musik, glad for at eje musikken på vinylplader – og når det musik, man godt kan lide, er udgivet i en periode, hvor det ikke blev trykt som LP-plader? Spørger man Claus Kristensen, en sindig jyde med smag for bl.a. indie-musik fra ’90erne og ’00erne, er svaret…
Kategori: Ikke-kategoriseret
Olesen-Olesen: Solsort Og Forstærker (2005)
Misantropien, midtvejskrisen og det generelle sortsyn fylder fortsat en del på Olesen-Olesens sjette og næstsidste album, men faktisk har der her sneget sig et par kærlighedssange ind – som dog også let får en snert af noget selv-nedgørende: ‘Du kigger op og siger at / det perfekte keder dig / Så kan jeg bedre forstå…
Olesen-Olesen: Der Er Brev Fra Onkel Bob I Amerika (2000)
Jeg ejer to plader med Olesen-Olesen, og det er jeg glad for. Både fordi det er rasende gode plader, men også fordi, jeg ellers ikke ville kunne høre dem. Det lyder måske logisk nok, men i disse tider, hvor musik er tilgængelig – ofte gratis – overalt, hvis man ellers har en mobiltelefon og en…
Mike Oldfield: Discovery (1984)
Da jeg skrev om Platinum undrede jeg mig lidt over, at jeg havde hele seks albums stående i pladereolen, der havde Mike Oldfields navn på. Jeg hører dem ikke ret tit mere, og selv om det ved genhør bliver tydeligt, at de hver især altså slet ikke er skidte albums, så er det sandt at…
Mike Oldfield: Crises (1983)
It’s a case of keeping everybody happy, fortalte Mike Oldfield på et tidspunkt i et kort interview om Crises, hans absolut mest succesfulde udgivelse i 1980’erne. Selv var han mest tilfreds med side 1, der – efterhånden traditionen tro – indeholdt ét lang track, mens side 2 var ‘very commercial, full of singles’. Man må…