Da Dead Kennedys entrerede studiet i sommeren 1981, optog de californiske punkrockere de 8 numre på deres hardcore punk-EP live uden overdubs. Det gjorde man nemlig, når man var sådan lidt punk.
Faktisk er det lidt af en tilsnigelse at kalde musikken på In God We Trust, Inc. for punk. Ganske vist var bandet klart en del af det californiske punkmiljø, hvad der tydeligt kunne høres på deres forudgående debutalbum, Fresh Fruit For Rotten Vegetables, der bl.a. indeholdt kult-hittene “California über alles” og “Holiday In Cambodia” – det førstnævnte er iøvrigt i en omarbejdet udgave også med på denne udgivelse under titlen “We’ve Got A Bigger Problem Now”. Snarere er Dead Kennedys på In God We Trust, Inc. en del af hardcore-metal eller thrashgenren, som den senere også kom til udtryk hos fx Slayer. Det er vildt, larmende, superrocket og speedet rock, der fandeme bare vil fremad!
Selv om der således er sket en (for nogle ubetydelig) udvikling hos bandet, så er Dead Kennedys også på denne EP først og fremmest en knytnæve slynget direkte i ansigtet på The Establishment. De otte korte sange er både politiske og andre udsagn om religion, Reagan, pænhed, nazier og hvad der ellers er galt med samfundet, set gennem øjnene hos en flok post-teenagere med et par guitarer, distortionpedaler, bas og trommer. Der råbes mere end der synges, og teksterne er ikke ligefrem subtile, som det måske turde fremgå af den indledende “Religious Vomit”:
All religions make me wanna throw up
All religions make me sick
All religions make me wanna throw up
All religions make me sick
Med titler som denne og “Nazi Punks Fuck Off”, “We’ve Got A Bigger Problem Now”, “Moral Majority” og “Hyperactive Child” – og med tekster på disse, der minder kraftigt om den ovenfor citerede – så er vi klart i den samme punkpolitiske kontekst som både The Sex Pistols, Ramones og The Clash. Og at det hele ikke blot er tre akkorder og så derudaf med foden på speederen, kan man høre på “We’ve Got A Bigger Problem Now”, der indledes med supercool, swingende jazz-drive, inden bandet kaster al forsigtighed over bord og igen trykker metalpedalen i bund.
Og bag alle de politiske udsagn og alle de hårdtrockende attituder og vreden, så er det stadig en flok drengerøve, der oven i købet har humoren intakt. Som når de fx på “Dog Bite” starter musikken med en afsindigt hurtig trommetakts-tælling, hvorefter der råbes: ‘Hold it – not fast enough’ og så starter de forfra i et endnu mere frenetisk tempo. Det er en alt for kort plade, da det jo er en EP, men det er 13 minutter givet afsindigt godt ud; det er fx svært at (for-)blive i dårligt humør når først man har headbanget og spillet luftguitar til den ultimativt fedeste udgave nogensinde af temaet til “Rawhide”.
Så kyl venligst en flok discountpilsnere ned, få fat i dine bedste drengevenner (undskyld heteronormativiteten i udsagnet), sæt skidtet på, skru op og hop rundt i tretten minutter. Dén øvelse kommer med garanti ikke skidt tilbage.
NB: EP’en blev udgivet på vinyl og kassettebånd samtidig. På grund af den korte spilletid kunne alle numrene være på den ene side af båndet, hvorfor Dead Kennedys efterlod B-siden blank og trykte følgende hilsen til den samtidige musikindustri på etiketten: “Home taping is killing record industry profits. We left this side blank so you can help”.