DéFilm var et band, der skulle katapulteres direkte op i den internationale popmusiks stjernehimmel, også selv om de var danske. Voldsomt fotogene musikere i front – forsangeren var endda tidligere model – en lyd, der kunne matche samtlige udenlandske (især britiske) New Romantics band og et indspilningsbudget, der var hidtil uhørt i dansk musik, skulle sikre det gennembrud, der var så fortjent.
Det lyder som et designerband; en idé undfanget hos en manager eller et pladeselskab, snarere end et brændende ønske om at lade musikken tale og skabe kunst. Men det er vist ikke hele sandheden. Ifølge en af stifterne af bandet, Jesper Ranum, havde bandet været samlet siden 1982 og havde øvet og indspillet i lokalerne i Nyhavn i adskillige måneder og år inden debutalbummet DéFilm ramte pladebutikkerne i sommeren 1985. Det var altså ikke det rene pjat – og der var også forholdsvis talentfuld bund i de musikalske udfoldelser.
Danmark havde ikke tidligere set så store armbevægelser indenfor musikken, og på den baggrund var projektet næsten dømt til at mislykkes fra starten, ihvertfald hvis man medregner jante-faktor og anmelderes og mediers generelle skepsis overfor smart, engelsksproget musik i 1980’erne. Den kulturelle globalisering var endnu kun i færd med at træde sine barnesko – ihvertfald i Danmark – og uden grænseoverskridende digitale platforme til at formidle musikken, var et band som DéFilm dybt afhængig af både mediers og pladeseslskabers nåde og barmhjertighed.
For at opnå ihvertfald en quasi-global distributørs opmærksomhed arrangerede deres danske pladeselskab en såkaldt showcase-koncert i Falconér Centret i foråret 1985, hvor man inviterede internationale pladeselskaber for at demonstrere, hvad bandet kunne. Tilsyneladende kunne de lide, hvad de hørte, for CBS skrev kontrakt og så skulle DéFilm ellers konkurrere med Duran Duran, ABC, Depeche Mode og hvad der ellers var oppe i tiden. Men selv om fremtiden i udlandet var på vej til at blive sikret, så var det noget helt andet herhjemme. Det danske pressekorps var ihvertfald ikke imponeret, skal man tro Torben Bille, der 15 år senere skrev om begivenheden i information:
Aftenen bliver katastrofal. På scenen flytter musikken sig aldrig fra skabelonerne på skrivebordet, og stemningen i foyeren er flov og pinlig, pindemadderne får lov at stå urørte hen og som noget helt uhørt forlader journalisterne begivenheden uden at indtage gratisdrinks. DéFilm fødes og dør samme aften
DéFilm var ikke dansk musik, ligesom det ikke var tysk, fransk, engelsk eller amerikansk. Lyden var international, i en produktion og med lyd, der var helt i tråd med datidens musikalske udtryk, og for en uhildet lytter kunne bandet komme hvorsomhelst fra. Og det var hverken værre eller bedre end meget af det øvrige, internationale musik, der fyldte radioen på det tidspunkt: flot, energisk produktion, slap-bas de rigtige steder, masser af synth og lejlighedsvis en fornuftig anbragt guitar. Alle sangene var på engelsk og musikerne var som sagt aldeles velegnede til at sætte i forgrunden på cover og musikvideo.
Det hele præcist så fersk og sømløst som man kunne forestille sig, at et internationalt orienteret, hitpotentielt band skulle være. Jesper Ranum nævner selv inspirationskilder som David Bowie, Talking Heads, Roxy Music, Duran Duran og The Police, og man kan måske godt ane dem som netope dette – inspirationskilder – men mere kan det nok heller ikke blive til. Der er faktisk ret langt fra DéFilm til Talking Heads, men på den anden side; mindre burde vel også kunne gøre det.
Men som antydet ovenfor; sådan skulle det ikke gå. både det danske og det internationale gennembrud lod vente på sig, og selv om singlen fra denne debutplade, “I saw your dreams”, så afgjort havde potentiale til at klare sig væsentligt bedre end den gjorde, så forblev DéFilm en drøm om et gennembrud. Og når man hører pladen i dag, så er det måske også forståeligt. Den er ihvertfald ikke langtidsholdbar. Men på den anden side; det var der adskillige af deres internationale kollegers udgivelser, der heller ikke var. Og dem gik det da ellers meget godt, både hvad angår salgstal og eftermæle.