I D.A. Pennebakers film om Bob Dylans tur til England, Don’t Look Back, spørger Bob Dylan ret tidligt i filmen: “Donovan? Hvem er Donovan?” Den engelske presse og offentlighed havde nemlig brugt en del tid og kræfter på at sammenligne netop disse to, der på dette tidspunkt måske godt kunne siges at være på samme musikalske spor. Hans entourage fortæller ham derefter lidt om netop Donovan – og som jeg husker det fortæller de blandt andet, at Donovan er en bedre guitarspiller end Dylan – og sidst i filmen ser man netop Dylan og Donovan spille for hinanden. Det virker ikke umiddelbart som om Dylan er specielt imponeret af den unge skotte.
Donovan var i denne del af sin karriere, der også omfatter denne hans andet album, Fairy Tale, ret så folk-orienteret, og sangene på hans plader bestod primært af delikat guitarspil suppleret med lidt mundharpe. Og med denne instrumentering mente nogle så, at han og Dylan var rivaler. Historien har vel en gang for alle afgjort den dyst.
Fairy Tale er vældig karakteristisk for den strøm af folk-orienterede singer-songwriters som netop Dylan men også Joan Baez, Pete Seeger og Peter, Paul and Mary excellerede i. Der var tydeligvis respekt for rødderne, hvad også briten Donovan beviste, men på denne plade er der ikke tilnærmeligvis så meget kant og originalitet som der fx er på Dylans samtidige udgivelser.
Faktisk er det hele sådan lidt søvndyssende, men det er måske bare mig, der ikke nødvendigvis ser det helt store lys i det fine og delikate fingerspil på guitaren, og den mundhamonika, der øjensynligt skulle være med hele vejen. Teksterne er ikke specielt originale – men det var de måske dengang? – og hvis jeg skal være hudløst ærlig, så kan jeg faktisk godt nøjes med at høre den første skæring på side 1, den fine, lille sang “Colours”.
Det hele er vældig pænt, vældig nydeligt og vældig kedeligt. Men heldigvis er det kun min ringe mening; jeg er overbevist om, at der findes andre, der elsker en slig gang singer-songwriter-folk, og det skal være dem vel undt. (Men jeg hørte nu ingen hyldestalbums sidste år, da Fairy Tale kunne fejre 50 års jubilæum).