Livsledsageren er ikke specielt begejstret for hverken Gasolin’ eller Kim Larsen, og selv om hun i almindelighed er både støttende og opbakkende omkring det igangværende projekt, så kan entusiasmen ligge på et meget lille sted, når der skal høres mere end en plade med de glade drenge fra Christianshavn. Nogle gange betyder det, at jeg må vente med at høre albummet, til hun er ude af huset – eller når hun er gået i seng. I ganske få, ekstreme tilfælde bliver der endda ‘snydt’: så høres albummet på en streamingtjeneste på vej til eller fra arbejdet – hvad der kan retfærdiggøres ved overvejelser om det fortsatte samliv.
Men nu er også Gasolin’ 2 blevet hørt, uden at det har medført de store debatter i hjemmet. Det er der nu heller ingen grund til, for det var et ganske hyggeligt genhør. Gasolin’ er på dette album ved at finde deres egen lyd og stil, og det betyder, at de mere spraglede bluesrock-numre og de svage jazzrock-eksperimenter fra debuten er blevet nedtonet, og i stedet har vi fået en række charmerende up-tempo sange blandet med nogle fine ballader.
Af de sidste er der en, der skal fremhæves: “Se Din By Fra Tårnets Top” er en dødcharmerende sag, der – halvvejs talt, og halvt sunget – tager os på en rundtur i nationens hovedstad anno 1972 – komplet med et afsluttende værtshusbesøg på det herostratisk berømmede Laurits Betjent. Kim Larsen (og Mogens Mogensen) skrev en tekst, der på godt og ondt sætter rammerne for både denne og de efterfølgende plader i en vidunderlig blanding af stemningsmættede billeder og nødrim med postulerede eksistentielle sandheder, som fx i det fine afslutningsvers:
Absalon med mågelort på hatten
Går på Laurits hele natten
Ja livet skjuler mange løgne
Men vi er næsten ens når vi er nøgne
Ellers indeholder albummet nogle af de numre, der var med til at definere Gasolin’: glad poprock på “På En Sommerdag”, “På Banen (Deruda’)” og “Fifi Dong” og de mere stille sager som ovenstående og “Balladen Om Provoknud”. Og så var de åbenbart særdeles fremsynede i bandet; ihvertfald valgte de at lægge arm med Huddy Ledbetters klassiker “Where Did You Sleep Last Night” i det afsluttende nummer “Lille Tøs” mere end 20 år før Nirvana gjorde det samme på deres live-album “MTV Unplugged – Live From New York”.
Igen; jeg er ikke nødvendigvis landets største Gasolin’-fan, så jeg er næsten overbevist om, at andre kunne skrive meget mere – og meget pænere – om deres plader. Men nu er også Gasolin’ 2 altså blevet hørt, så nu mangler jeg kun en fem-seks stykker mere. Og mon ikke også de vil glide ned uden at jeg af den grund får livsledsageren til at forlade hjemmet? Det håber jeg….