Af og til kan man godt – specielt når efteråret sætter ind med regn, rusk og generel tristesse – overveje, om de projekter, man nu har sat sig for at gennemføre, nu også er helt fornuftige, gavnlige og spændende. Og lige netop i dag, hvor regnen har sat ind og der hersker en generelt trist og grå stemning, er det altså ikke det første, der trækker, at man skal slippe taget i al den gode musik, der jo også findes, lige klar til at smide på grammofonen, for i stedet at kaste sig over et af de albums, hvor det det fortaber sig i historiens tåger, hvordan det dog landede på reolen – og som faktisk ikke er særlig godt. Men alas; har man sagt A, må man også sige B, som jeg lærte det i barndommen, og når nu man har sat sig for at høre alle sine plader, så kan man jo ikke bare springe over, når man når til noget, der ikke er så godt, vel? Så here goes….
Huey Lewis And The News blev ganske store fra midten af 1980’erne og frem, godt hjulpet på vej af fine videoer af deres sange, som blev vist i stor stil på musikkanalen over dem alle, MTV, og et kæmpehit i filmen Back To The Future; “The Power of Love”. Begge dele er dog stadig langt væk på dette tidspunkt i bandets karriere, hvor de netop er blevet opdaget af en driftig herre i et pladeselskab, og derfor har fået udgivet dette selvbetitlede debutalbum.
En af de gode ting, man kan sige om det er, at det umiskendeligt er Huey Lewis, som man lærte dem at kende senere. Hueys stemme er både karakterfuld og let genkendelig, og det er jo fint. Musikken er lidt power-pop-rock, som det blev hørt på pubberne i både USA og England – hvor bandet opholdt sig en del inden debuten (og hvor Huey iøvrigt er krediteret på både Thin Lizzys og Phil Lynnots plader), med en tydelig skelen til, hvad der ellers foregik på den amerikanske pop-rock-scene på det tidspunkt. Der er lidt Springsteen over noget af det, primært i instrumenteringen (absolut ikke i lyrikken, hvis man være så fræk at kalde teksterne dét), men ellers er det hele ret let forglemmeligt.
Jeg er overbevist om, at jeg har anskaffet mig albummet, fordi jeg på et tidspunkt vist var glad for smash-hit-albummet Sports og derfor skulle finde ud af, hvad der gemte sig i bagkataloget. Det fandt jeg åbenbart hurtigt ud af, for jeg er sikker på, at jeg ikke har hørt det mange gange siden. Men altså; hvis De, kære læser, er glad for lidt up-tempo, semi-soulet poprock fra starten af firserne, med godt med horn (primært sax) og keyboards, så lad endelig ikke mig holde Dem tilbage fra at nyde detted et første album fra Huey Lewis And The News. Personligt springer jeg rask videre til mit andet album med bandet, Sports
NB: ret skal være ret, og åbningsnummeret på side 2, “Some Of My Lies Are True (Sooner Or Later)” viser et vist talent for sang- og melodiskrivning. Men så er det meste af det positive, man kan skrive om det album, vist også skrevet.