En forholdsvis stor del af de Bowie-fans, jeg har mødt siden 1983, er af den opfattelse, at Let’s Dance var det absolut ringeste, Bowie hidtil havde udgivet. Han havde solgt ud, givet pokker i sin kunstneriske integritet og var nu til fals for et par hits, ussel mammon og udsolgte stadion-koncerter. Jeg var ligeglad. Jeg elskede det…
Index
David Bowie: Scary Monsters … And Super Creeps (1980)
Major Tom er tilbage. Dog er han nu blevet en junkie – og en noget patetisk en af slagsen, der hele tiden tror på, at næste nat er han clean – og det er jo ikke så godt. Men på den anden side: efter 12 år alene i rummet, skal der vel efterhånden noget til, for ligesom…
David Bowie: Lodger (1979)
Når man har et projekt om at høre samtlige sine plader i alfabetisk rækkefølge, og når man har en hel del plader med den samme kunstner, så sker der nogle gange det, der også skete for mig, da jeg var ved The Beatles; man kan jo godt høre, at det er glimrende plader, og et…
David Bowie: Heroes (1977)
Et af de markante møder, jeg har haft med David Bowie – ikke fysiske møder, altså, det er godt nok alligevel aldrig overgået mig – var, da jeg for efterhånden rigtig mange år siden første gang så filmen Christiane F – wir Kinder von Bahnhof Zoo. Bowie selv spillede en lille rolle i filmen, som sig…
David Bowie: Low (1977)
Hele side 2 på Low er som at høre soundtracket til en film, du aldrig har set. Til gengæld er det helt sikkert, at filmen er mørk, dyster og foruroligende, og musikken er skrevet af en mand, der ‘længes mod skibskatastrofer og pludselig død’ som digteren skrev. David Bowie var, sammen med sin ven Iggy Pop, i…