Joan Baez sings Bob Dylan. Man fristes til at spørge; hvorfor dog? Hvis man nu synes, at det er nødvendigt at høre dele af Bob Dylans produktion frem til 1968, kunne man jo passende sætte Highway 61 Revisited på. Eller Blonde on Blonde eller noget helt tredje. Man behøver jo strengt taget ikke høre Dylan overhovedet, med mindre man lige er i dét humør, hvad jeg overraskende sjældent er, og hvis det alligevel skulle ske, hvorfor så netop dette udvalg af sange? Og udført på denne måde?
Any Day Now er en dobbelt-LP. Og det var endda før CDens tid, så der skulle ikke nødvendigvis tilføjes ekstra produktionsomkostninger til indspilningerne, men det blev der altså. Det betyder, at jeg denne solbeskinnede juni-aften har hørt næsten 80 minutters Dylan-sange. Uden at høre Bob Dylan!
Jeg har hørt denne skive en gang før. Det var dengang jeg havde været på plademarked og fundet den for en rund 20’er og tænkt; ‘Hvad er vel en pladesamling uden Joan Baez?’ Og for pokker da; havde jeg måske ikke set Woodstock-filmen mindst tre gange og hørt hende tale i én kedelig uendelighed om, hvordan hendes mand var blevet hentet af gendarmeriet for at brænde sin indkaldelse til Vietnam? Et sådant koryfæ kan vel godt få et par millimeter på hylden, n’est ce pas?
Tjo, men ikke nødvendigvis mange gange på pladespilleren. Selvom produktionen er aldeles nydelig, og Baez spiller med op til 15-20 musikere, der tydeligvis er ganske kompetente, så er det altså en fersk omgang, det hele. Smuk, lille stemme, faretruende tæt på sopranen, der smukt smyger sig om lytterens øregange, hele tiden med et anstrøg af vibrato, lidt akustisk guitar, piano, fløjte, bas, strygere mv., og så er dén tydeligvis parkeret.
Jo men, hører jeg lytteren indvende, selv Joan Baez kan da ikke ødelægge den smukke “Sad-eyed Lady of the Lowlands?” Og hertil kan jeg kun svare; jo! Ihvertfald i denne skribents ører og øjne. Pladen bør reduceres til lavmælt afspilning i elevatorer, supermarkeder og på hospitaler (evt. hospicer, men please; ikke når jeg skal dertil), for det kan da på ingen måde forstyrre hjerterytmen!
Med andre ord; skulle du blive fristet til at anskaffe dig denne inderlige ligegyldighed på et plademarked i nær fremtid, så er 20 kr. alt, alt, alt for meget at give for det!