Vi, der i vores ungdom var bosat i Syddanmark, fik ret store dele af vores kulturelle inputs fra vores store sydlige nabo, Tyskland. Eller rettere; Vesttyskland, for det var naturligvis inden Berlin-Murens og den totalitære kommunismes fald og mens den kolde Krig var ret varm i vores bevidsthed.
Anyways; tysk radio og især tysk TV sørgede for, at vi havde adgang til al det nye og smarte fra de kanter, og det indebar bl.a. at vi var aldeles velbevandrede i de musikere, kunstnere og bands, der opstod i slutningen af 1970’erne og starten af 1980’erne, og som fik samlebetegnelsen Neue Deutche Welle. Det var ikke en stilretning eller genre, men mere en betegnelse for den musik, der hentede sin inspiration fra fx new wave– musikken (eller post-punken) i England – eller som sit distinkte kendetegne måske snarere havde, at den adskilte sig fra forældre-generationens øl-ledsagede, fodslæbende og efterhånden næsten kitchede schlager-musik.
Det var nye og up-coming bands og kunstnere som Falco (der ganske vist var østrigsk, men hvad; i en snæver vending er det jo også tysk, ikke?), Herbert Grönemeyer, Trio og i den lidt ældre generation Udo Lindenberg, der sammen med Nena var de store, let mainstream-orienterede navne, mens fx DAF, Die Tote Hosen og Einstürzende Neubauten tegnede den mere radikale tilgang til musikken i rocket og punket retning – og af og til som arvtagere til krautrockens store som Can og Kraftwerk.
Det er måske ikke helt rigtigt at placere Nena indenfor den samle-betegnelse. Bandet – thi det var et band med den unge Gabriela Susanne Kerner i front – bragede igennem i Tyskland med deres første single, den synth-pop-drevne “Nur Geträumt”, der, ganske som det internationale monsterhit “99 Luftballons”, mere trak på pop-formler fra 1960’erne end fra nogen form for post-punk eller new wave-musik. Nenas stemme – og her bruger jeg Gabrielas kæle- og kaldenavn for hende selv, bare for at øge forvirringen – var sødmefyldt pop-orienteret og passede derfor perfekt ned i en mere klassisk poprock-formel, mere i lighed med fx Connie Francis end med Nina Hagen.
Det gjorde nu overhovedet ingenting. Albummet Nena – og her har vi så med den tredje betydning af navnet at gøre – røg øjeblikkeligt ind på de tysktalende landes hitlister, da det udkom, og var også pænt deroppe på øvrige landes. Musikken passede perfekt ned i tidens lyd, med masser af synth-pop-riffs, catchy refræner og fine melodier, det hele pakket perfekt ind i en produktion, der var så tidstypisk, som man kunne ønske. Og med netop “99 Luftballons” scorede Nena det største tysk-sprogede hit internationalt nogensinde. Også herhjemme slog det an, i en grad, så der vel ikke er ret mange over 35 – og en hel del under den alder – der ikke med det samme kan identificere sangen, så snart man hører den fine stemme udbryde ‘Hast du etwass Zeit für mich? Dann singe ich ein Lied für dich’, efterfulgt af det karakteristiske synth-riff. Et aldeles fortjent hit, der – ihvertfald udenlands – kunne karakteriseres som et vaskeægte one-hit-wonder.
Det var det dog ikke i Tyskland, der forinden jo havde fået “Nur Geträumt” og som på albummet også fik den fine ballade “Leuchtturm”, der næsten er helt minimalistisk. Indledningsvis, ihvertfald, inden den får lidt fylde undervejs, bl.a. med en for en gangs skyld hørbar guitar. Det er en rigtig fin sang, er det, og det er der sikkert også andre numre på albummet, der er. Det er bare lidt svært at høre i dag; dertil er albummet måske lidt for præget af sin samtid. Undertegnede fik ihvertfald hurtigt nok af synthesizere, tysk skønsang og let maskinpræget rytmesektion.
Det skal ikke tage noget fra den betydning, Nena havde for sin samtid – og for udbredelsen af tysk hit-musik. Det skal heller ikke fjerne opmærksomheden fra, at albummet står på min reol fordi det er blevet indkøbt til det i tidernes morgen, hvor også jeg – som det skabs-pop-svin jeg nu er og var – var begejstret for den pæne, tyske pige og hendes band.
NB: Længe før One-Two fik ørerne i maskinen for deres ubarberede armhuler, måtte også Nena sande, at hår sådanne steder kan koste. I hendes tilfælde et let stagnerende salg i England efter at hun havde optrådt med ærmeløs top og derved havde åbenbaret et naturligt look, som det engelske TV-publikum ikke lige tog til sig…
