Der er dage, hvor det som erfaringsberiget musikelsker er en sand fornøjelse at nå et bestemt sted hen i pladereolen og finde lige præcis den dér fantastiske plade frem, som man lidt har gået og glædet sig til både at høre og skrive om. Måske fordi man husker den som noget godt, muligvis endda forbundet med fine erindringer om tiden, hvor man købte den, lyttede intensivt til den og holdt fest til den, måske fordi det er musik, der har modstået tidens tand – eller måske bare fordi det er en satans god plade.
Det var ikke umiddelbart tilfældet, da jeg nåede til News selvbetitlede album fra 1984. Sandt at sige kan jeg ikke helt erindre, hvorfor det står i reolen, men jeg må jo have anskaffet mig det på et tidspunkt – og efter al sandsynlighed endda mens det var forholdsvis nyt, så det har været i mit eje i mange år. Måske er jeg bare hoppet med på vognen, for News solgte faktisk pænt med netop dét album, og de havde også solide hits – både på denne plade og efterfølgende – og efter et par år var de faktisk ret store i dansk musik. Alt i alt; jeg mener mig undskyldt…
News var fem år tidligere blevet dannet af den fremragende guitarist Aske Jacoby, først som Aske Jacoby Band med Gitte Naur i front som sangerinde, men efter to plader forlod begge bandet og blev erstattet af hhv. Søs Fenger som sangerinde og Jørgen Rygaard som guitarist, og det er i denne konstellation, med Jette Schandorph på bas, Peter Biker på trommer og Martin Nordborg på keyboards, at de indspillede det, der skulle blive deres hidtil største sællert, News.
Det blødgjorde ikke anmelderne, der nedladende havde affærdiget News som “gymnasierock” og “KU-rock”. Albummet blev mildest talt modtaget ret lunkent, men af en eller anden grund var publikum ligeglade. De købte rask væk pladen og drog glade til koncerterne, og stille og roligt blev News til et band, man skulle regne med. Det hele blev hjulpet godt på vej af det store hit på albummet, den sindssygt irriterende “Jeg elsker dig”, der slæber sig monotomt afsted og med kliche på kliche i såvel musik som gumpetung og ubehjælpsom tekst, der ikke fortjener benævnelsen ‘lyrik’, har den ubehagelige effekt, at den sætter sig på hjernen som en lunken, nylagt hundelort under et par løbesko med dybe riller i sålen. Og helt alvorligt; det er altså ikke særlig godt, når man kan høre linjer som disse sunget lidenskabsløst af en ung Søs Fenger til akkompagnement af en flad synthesizer:
der var så meget vi skulle nå
alt for mange mål
men så gik vi i stå
trak de korte strå
hver for sig
[…]
Åh, hvor jeg dog elsker dig
vi mødes måske om tusind år
åh, hvor jeg dog elsker dig
Jeg tror, jeg har skrevet det tidligere, men for eventuelt nye læsere gentager jeg gerne: jeg er ordentligt opdraget, som jeg husker det, og har mange gange fået at vide, at hvis man ikke kan sige noget godt om noget, bør man holde sin mund. Så det vil jeg prøve på – ihvertfald fremadrettet.
Med det in mente vil jeg overlade det til Dem, kære læser, selv at finde albummet frem, hvis det er i Deres eje, lytte til det og selv bedømme det. Måske har De nogle fine erindringer om dengang De trådte dansegulvene flade til halballerne i provinsen, hvor News spillede op, og måske husker De tilbage på dengang, hvor De som ung blev vraget af den udkårne, og netop ovenstående verselinjer talte til Deres knuste teenage-hjerte som ingen sang tidligere havde gjort det. Og så har albummet både sin berettigelse og en egen iboende skønhed.
Hvis ikke, vil jeg forbeholde mig retten til at mene, at det ikke er specielt godt. Det er faktisk lidt noget skidt. Musikken ligger i et eller andet kønsløst leje mellem Sneakers, Anne Linnet og Rocasino, og teksterne er tamme og helt ærligt let ubehjælpsomme for en stor dels vedkommende.
Men altså; News gik med dette album hen og blev ganske store, blev booket til Midtfynsfestivalen og andre fine steder, og så fik de altså også et radio-hit med den der irriterende sang….