‘I er for store til Danmark!’ Sådan lød et tilråb fra en begejstret fan ved en koncert med Lowly for et par år siden. Om det er sandt eller ej, så er det et faktum, at Lowly – et ungt dansk band med rødder i Århus – fik et større publikum i England, end de fik i Danmark, med udgivelsen af deres første album, Heba i 2017. Det skyldtes måske delvis, at de fik en kontrakt med det britiske pladeselskab, Bella Union, men det skete så også uden den store konkurrence, for der var ingen danske pladeselskaber, der viste interesse indledningsvis.
Det fortrød samme pladeselskaber muligvis et par år senere, da Lowly hittede med singlen ‘baglaens’ fra deres andet album hifalutin. Det var en plade, hvor også herværende redaktør fik øjne, og ikke mindst ører, op for bandet og deres helt egen lyd, der måske ikke er for stor til Danmark, men som var helt særlig i det danske musiklandskab. Der var ikke meget andet, der lød som Lowly, og jeg blev blæst så meget bagover, at jeg i min beskrivelse af den dengang skrev:
“Det er et så gennemført smukt, lækkert, idérigt og gennemført album, at jeg ikke tøver med at udråbe det som en af de bedste – hvis ikke dén bedste – danske udgivelser i 2019.”. Det var store ord – som jeg på ingen måde fik lejlighed til at fortryde. Men det gjorde til gengælde ventetiden på den næste plade fra kvintetten ret lang, for først i februar 2023 kom det tredje udspil fra Lowly – men den var værd at vente på.
I Vinykstakkens podcast kan du denne gang høre Kasper og Soffie fra bandet fortælle om ‘den svære treer’, om at være mere personlig i sangskrivningen, om positiv affirmation, og om, hvad det betyder at synge om noget svært og personligt på både plade og live.
Den skal du ikke snyde dig selv for – og hvis du nu alligevel springer den over, så bør du som et minimum finde pladen eller en af de foregående hos din plade-pusher (eller en streamingtjeneste) og lytte til dén. Det er den i dén grad værd.
Enjoy