Bruce Springsteen fyrede sit band, men beholdt dog Roy Bittan – men med dén klare besked, at han ikke måtte spille på klaver. Bossen skulle tydeligvis et andet sted hen, privat og professionelt.
I 1984 havde han solgt 17 mio. eksemplarer af Born In The USA og stod på toppen af rockverdenen. Efterfølgeren, skilsmissepladen Tunnel of Love solgte respektable 3 mio eksemplarer, men måske var Springsteen parat til endnu en omgang god, hitlisteorienteret mainstream-rock? Det var tydeligvis forsøget værd, så Springsteen gik i studiet med en række session-musikere – ret dygtige, men alligevel… – og fyrede The E Street Band. Resultatet blev tvillinge-pladerne Human Touch og Lucky Town, og det var førstnævnte, der skulle bane vejen til Top 10.
Det gjorde det ikke rigtigt. Musiklandskabet var blevet forandret via grunge og hip-hop, og de pæne og velpolerede sange på Human Touch fandt ikke rigtigt vej til pladekøberne. Men hvad gik egentlig galt? Og ér den plade så dårlig, som nogle hævder?
Det diskuterer Vinylstakkens faste Bruce-vært, Niklas Bøgh Bonnemose, og Michael Sørensen, der også er vokset op med Springsteens tidlige diskografi. Og det centrale spørgsmål i denne episode er, hvilken af de to plader, der er bedst. Lyt med, og find måske også selv svaret,