Born in the USA er Springsteens helt store album – i hvert fald når det kommer til salgstal og gennembrud. Hele 17 mio. plader blev der langet over disken, da den udkom, og pludselig var der ingen over eller ved siden af Bruce Springsteen, når det kom til mainstream-rock.
Med hits som ”Dancing in the Dark”, “No Surrender”, “I’m on Fire” og det i nogle kredse misforståede titelnummer fik bossen hele 7 Top 10-hits, men det var stadig ikke nok til at slå Lionel Ritchie af pinden ved Grammy-uddelingen året efter. Men Springsteen var i topform; fit, veltrænet og med en fin, fotogen bagdel i jeans og med rød kasket i baglommen fik han oven i købet skabt et af de mest ikoniske albumcovers i musikhistorien.
Albummet blev til over to år, og er uløseligt forbundet med Nebraska, der udkom to år før Born in the USA – men de to albums kunne næsten ikke være mere forskellige i deres udtryk. Hvor Nebraska er nedbarberede hjemmeoptagelser med guitar, vokal og mundharmonika som de bærende udtryk, er Born in the USA poprock i en produktion fra øverste hylde med rumklang på stemme og instrumenter, masser af synthesizere og generelt et udtryk, der fandt direkte vej til radioer og MTV.
Pladen blev af Rolling Stone kaldt det mest tilgængelige siden Born to Run, og retrospektivt har Pitchfork beskrevet det som ‘det dristige, geniale og misforståede højdepunkt i Bruce Springsteens regeringstid’. Men er Born in the USA det bedste Springsteen-album nogensinde og et grandiost mesterværk, eller fik han solgt ud i leflen for drive-by-radio-musik og et ønske om at udvide sit publikum? Det diskuterer vært, Niklas Bøgh Bonnemose og gæsterne, Jakob Haugaard og Jakob Lyngbo, når de guider dig igennem dét album, der om nogle står som en gigantisk milepæl i Bruce Springsteens karriere, og får givet de obligatoriske point på Bruce-skalaen.