Combat Rock blev det sidste rigtige album fra The Clash – og markerede samtidig begyndelsen til enden for bandet. Topper Headons smag for kemiske substanser blev efterhånden for belastende, så han nåede at medvirke på albummet – og det var vist meget heldigt, eftersom han fik skrevet det første, store hit på pladen, “Rock The Kasbah” – men inden den ramte pladebutikkerne blev han fyret på gråt papir.
Kort efter røg guitarist Mick Jones samme vej, og så var der kun Joe Strummer og Paul Simonon tilbage. Konsekvenserne af det kunne festivalgængerne på Roskilde Festival i 1985 ved selvsyn bevidne – og det var vist ikke så godt.
Men det er pladen. Den er faktisk rigtig, rigtig god med oprør og indignation iklædt punk, disco, funk, reggae, rap og spoken word. The Clash havde tydeligvis sat sig for at demonstrere, at de var ‘the only band that matters’.
HUSK at du altid kan finde hele serien på Apple Podcast, Google Podcast og Spotify