Søs Fenger var allerede et velbeskrevet blad, da hun i 1989 udgav solo-debuten Vinterdage. Efter et par indledende forsøg i forskellige musikalske sammenhænge afløste hun i 1983 forsangeren Gitte Naur i det efterhånden ret så succesrige danske band News, inden hun udgav albummet, der skulle blive hendes til dato største succes og som solgte mere end 150.000 eksemplarer.
Jeg har ejet albummet lige så længe, men det er ikke blevet hørt voldsomt meget. For nu at være helt ærlig, så ligner det til forveksling meget af det, der udkom på den danske musikscene i disse år; masser af dansksproget pop, ofte med tekster (og musik) af Tordenskjolds soldater, i dette tilfælde Peter A. G. Nielsen fra Gnags, hans søster, Elisabeth og så et enkelt bidrag af ægtemanden Thomas Helmig – som hun dog nåede at blev skilt fra samme år.
Kæmpehittet fra pladen er den indledende skæring “Holder Øje Med Dig”, som fortsat kan høres i en snæver vending, fordi den – alt andet lige – er velsignet med sans for en dejlig hjerte-smerte-popsang i ballade-udgaven, og fordi den bliver leveret både sødme- og smertefuldt. Men ellers er det småt med snapsene på albummet. Nummeret “Hvor End Jeg Går Hen” lyder umiskendeligt som noget senfirser-Gnags – og det er ikke kun fordi Peter A. G. himself medvirker på sangen. Derudover er der et par solide cover-numre; både “Cryin’ In The Rain” og “Even Cowgirls Get The Blues” er jo fine sange, men måske er de bedre hørt i andre sammenhænge?
Nå, det skal nu ikke tage noget fra albummet. Jeg er ikke særlig vild med det, men det behøver jo ikke afholde andre fra at nyde Søs Fengers nydelige vokal, pakket ind i fine arrangementer. Personligt synes jeg måske, at det hele er sådan lidt kedeligt, og der er ihvertfald ikke meget, man støder sig på undervejs i gennemlytningen. Faktisk er dele af det foruroligende tæt på, hvad der i 2016 kunne være dansktop-musik på dk-4. Men dét har jo også sin berettigelse.