De sidste ord på Frankies dobbeltdebut-album Welcome To The Pleasuredome var: “Frankie says …. no more.”. Det kan være, at de skulle have ladet netop disse ord stå som det afsluttende i karrieren og på den måde have indlagt sig evig hæder og ære med at slutte på toppen som et one-album-wonder. Men det er svært ikke…
Tag: 1986
Fate: A Matter Of Attitude (1986)
Jeg har to albums med Fate, og dette er mit – og bandets – anden af slagsen. Det hedder A Matter Of Attitude, og noget af det pæneste, der kan siges om det er, at det har været ude af print i en hel del år, så derfor bør mit vinyleksemplar jo logisk nok være en…
Eurythmics: Revenge (1986)
Der var masser af hits på Revenge, og når man (gen-)hører den i dag, er det da også disse hits man husker og genkender. Men hvis jeg skal være helt ærlig, så er det også lidt som om, duoen havde lært lidt for meget af succesen med Be Yourself Tonight, og derfor excellerede ud i et spor…
Erasure: Wonderland (1986)
Jeg ejer hele tre plader med Erasure, og som det også er tilfældet med nogle øvrige af plader, der befinder sig på reolen, så er alle tre en gave fra en glad giver, der lige skulle rydde op i den analoge musiksamling, og som derfor forærede mig hele samlingen af 80’er-musik. Tro mod projektets ånd…
Duran Duran: Notorious (1986)
På min anden – og sidste – plade med Duran Duran er The Fab Five (aka de talentløse drenge fra Birmingham) blevet til en trio. Kun Simon Le Bon, Nick Rhodes og John Taylor er tilbage fra den oprindelige besætning, men Andy Taylor er dog krediteret på innercoveret. Han var ellers gevaldig træt af Duran…