Selv om 1979 var punkens storhedstid, så er der på Marianne Faithfulls bedste album, Broken English, en sang, der i al sin bitre profanitet indeholder den måske mest stødende lyrik, der findes i min pladesamling – og som ikke kan modsvares af noget, der finde hos fx Dead Kennedy’s. Heldigvis udkom pladen før det blev pålagt…