En forholdsvis stor del af de Bowie-fans, jeg har mødt siden 1983, er af den opfattelse, at Let’s Dance var det absolut ringeste, Bowie hidtil havde udgivet. Han havde solgt ud, givet pokker i sin kunstneriske integritet og var nu til fals for et par hits, ussel mammon og udsolgte stadion-koncerter. Jeg var ligeglad. Jeg elskede det…