På alt for lang afstand af den periode, hvor jeg første gang hørte Ocean Rain kan det være lidt svært at genskabe den begejstring for det, som jeg tydeligt husker, jeg havde. Det er faktisk ikke fordi jeg ikke synes, at det er en fin og god plade, men det rykker knap så meget i hverken sjæl…
Tag: The Cure
The Cure: Wish (1992)
Midt i sangen “Doing The Unstuck” på side 2 af dobbeltalbummet Wish udbryder Robert Smith pludselig: ‘Let’s get happy’! Det kunne jo godt forlede en og anden til at tænke, at nu er selvsamme Smith da endelig ude over sit sortsyn, sit afsavn og den konstante og evindelige smerte og lede ved verden, kærligheden, livet og alt…
The Cure: Disintegration (1989)
Er der overhovedet et nummer på denne plade, der ikke spilles i mol? Disintegration er The Cures mesterstykke; et sammenhængende værk, præget af dysterhed, dommedag, kulde, fravær og dekobling (hence the title, sommansir), og selv om mit eget, aldeles subjektive, bud på den bedste Cure-plade nogensinde var deres forrige album, Kiss Me Kiss Me Kiss Me, så er det…
The Cure: Kiss Me Kiss Me Kiss Me (1987)
De fleste anmeldere og kritikere verden over vil fortælle dig, at The Cure peakede på den skelsættende Disintegration, deres vidunderlige album fra 1989, men hvis du spørger mig, så finder man kvintessensen af alt, hvad der er The Cure på dette dobbeltalbum. Samtidig er det i min verden det bedste The Cure nogensinde har lavet –…
The Cure: The Head On The Door (1985)
For nogle år siden rendte et af mine børn – her skal ikke nævnes navne – rundt med håret farvet knaldsort, tung mascara på øjnene og et verdensfjendtligt udtryk i ikke blot øjnene, men i hele hendes attitude. Det hele var tydeligvis noget skidt, lod hun klart forstå, og bands som My Bloody Valentine og…