Et af de markante møder, jeg har haft med David Bowie – ikke fysiske møder, altså, det er godt nok alligevel aldrig overgået mig – var, da jeg for efterhånden rigtig mange år siden første gang så filmen Christiane F – wir Kinder von Bahnhof Zoo. Bowie selv spillede en lille rolle i filmen, som sig…
Tag: vinyl
David Bowie: Low (1977)
Hele side 2 på Low er som at høre soundtracket til en film, du aldrig har set. Til gengæld er det helt sikkert, at filmen er mørk, dyster og foruroligende, og musikken er skrevet af en mand, der ‘længes mod skibskatastrofer og pludselig død’ som digteren skrev. David Bowie var, sammen med sin ven Iggy Pop, i…
David Bowie: Station to Station (1976)
For nogle vil det måske virke lidt voldsomt at kalde Station to Station et mesterværk, men heldigvis er disse betragtninger ikke endegyldige vurderinger fra en kanoniseret kulturskribent, så jeg må godt – ud fra egne, subjektive og farvede betragtninger, fortælle til Gud og hvermand, at dette er tæt på at være et af Bowies bedste albums. Ihvertfald…
David Bowie: Young Americans (1975)
Min Bowie-samling er forholdsvis omfattende, ihvertfald hvad angår den del af hans produktion, der ligger før 1985. Det afspejles naturligvis på disse sider – og i hjemmet, når den ene plade efter den anden ryger på grammofonen i nærværende projekts hellige ånd. Det er faktisk ikke fordi jeg i min musikalske opvækst var specielt optaget…
David Bowie: Diamond Dogs (1974)
This ain’t rock’n’roll – This is genocide Efter en et minut lang talt introduktion, der mildest talt er lettere misantropisk, på den indledende skæring “Future Legends” bliver man for alvor skubbet ud over rampen i det sejt rockende titelnummer, hvor citatet ovenfor bliver råbt ud til den måbende lytter. Man havde formodentlig vænnet sig til…