Jimi Hendrix nåede kun at indspille tre studiealbums i sin alt for korte karriere – og levetid. Are You Experienced, Axis; Bold As Love og dobbeltalbummet Electric Ladyland. Af disse tre har jeg kun det første stående på pladereolen, og det er naturligvis synd og skam. Til gengæld ejer jeg en række plader, udgivet efter Hendrix død, og et af disse består af 17 numre, indspillet ‘live’ i et radiostudie i England på hver sin side af hhv. Are You Experienced og den herostratisk berømmede koncert på festivalen i Monterey samme år, hvor han som afslutning på sit show satte ild til Stratocasteren.
Når albummet således består af nogle af de (mange) numre, der blev udgivet lang tid efter karrieren peakede, kunne man frygte, at pladen primært havde interesse for Hendrix-afficionados og rock-arkæologer. Men til forskel fra et par andre albums med guitar-maestroen, så er dette ikke tilfældet på Radio One. I stedet er det en fremragende plade for alle, der interesserer sig for den moderne rocks fødsel, for psykedelisk rock, blues, bluesrock – og for sindssygt dygtige, medrivende kunstnere i fri dressur.
De 17 numre på de tre sider af min udgave af albummet (der har en blank side 4), stammer fra tre forskellige sessions på BBC – Radio One. Her blev musikken præsenteret, ved at kunstnerne blev inviteret ind i studiet eller på spillestedet og spillede et sæt live foran et fåtalligt, inviteret publikum. For denne plade betyder det, at det bliver særdeles hørbart, at Hendrix, Redding og Mitchell var et fantastisk tight og velspillende band, der kunne andet end at fifle med musikken i et studie. Det betyder også, at indspilningerne er afslappede og løse i kanterne, og blottet for de lange soli, som Hendrix senere lagde ind i sine live-shows. Der er heller ikke så meget fokus på medspillet til publikum, der – i de optagelser, jeg har set – kunne tage lidt overhånd i seksualisering, kropsvridninger og visuelt lir på guitaren. Her er fokus på musikken – og det kan høres!
Derudover er pladen både sjov og interessant fra et musikalsk perspektiv. Sjov, fordi den kan håndtere en mildest talt munter version af fx rock-klassikeren “Hound Dog” og en psykedeliseret og syret udgave af The Beatles’ “Day Tripper”, og interessant, fordi den også afslører Hendrix’ interesse for klassisk blues. Både i Muddy Waters “Catfish Blues” og Willie Dixons “Hoochie Koochie Man”, men også i hans egen let dystre “Hear My Train A Comin'” og det simpelthen fabelagtigt medrivende instrumentalnummer “Drivin’ South”.
Hertil kommer naturligvis de sange og numre, som allerede var udgivet på Are You Experienced?; “Purple Haze”, “Hey Joe” og “Foxy Lady” – og så det, der skulle komme senere, som den perfekte albumåbner, den flænsende generationshymne “Stone Free”.
Hvis jeg nu skulle vælge at introducere et af mine børn for Jimi Hendrix – forudsat naturligvis, at de endnu havde dét til gode, hvad der hidtil har været en umulighed for dem i deres barndomshjem, så ville jeg muligvis starte her, med Radio One, snarere end med Are You Experienced. Her får man nemlig det hele; de store hits fra de første plader, inspirationerne fra klassisk rock og – ikke mindst – blues, og så den dér vilde, medrivende energi, der bliver udløst perfekt i en demonstration af virtuositet og musikalitet. Det er næsten som at være der selv, og hold da helt mundkaje, hvor er det godt!