Bob Dylan er det nærmeste vi kommer en ikonisk, stadigt levende legende i denne gennemgang af, hvad pladereolen gemmer på. Han er blevet omtalt som den bedste sangskriver gennem alle tider i moderne musik, og han er et omdrejningspunkt for forståelsen af moderne musik og dens udvikling fra de tidlige 1960’ere og frem til nutiden….
Kategori: Ikke-kategoriseret
Duran Duran: Notorious (1986)
På min anden – og sidste – plade med Duran Duran er The Fab Five (aka de talentløse drenge fra Birmingham) blevet til en trio. Kun Simon Le Bon, Nick Rhodes og John Taylor er tilbage fra den oprindelige besætning, men Andy Taylor er dog krediteret på innercoveret. Han var ellers gevaldig træt af Duran…
Duran Duran: Arena (1984)
Før internettet og den konstante tilstedeværelse af information, skulle man anskaffe sig tidsskrifter og/eller aviser, hvis man ville forsøge at følge lidt med. Hvis det handlede om kultur, så var to af mine favoritter blandt tidsskrifter hhv. MM, der var det absolut førende tidsskrift indenfor musik frem til 1989, og Levende Billeder, der håndterede film (og lidt musik…
Drum Theatre: Everyman (1987)
Dengang, dernede i 1980’erne, hvor alt var lidt højere og længere (håret) og lidt mere pastelorienteret (tøjet) og lyden på musikken var domineret af elektroniske trommer, synthesizere og masser af reverb og ekko, var teknologien til køb og salg af musik på CD, LP og kassettebånd ikke nær så udviklet som i dag, hvor alle…
Nicholas Rodney Drake: Time Has Told Me (2004)
Nogle gange kan man som musikelsker og pladesamler være heldig og falde over en plade, som man ikke vidste eksisterede – og som man iøvrigt heller ikke vidste, at man lige stod og manglede. En sådan plade er Time Has Told Me med Nicholas Rodney Drake, bedre kendt under kunstnernavnet Nick Drake. Jeg købte den (lidt halvdyrt)…