Jeg har jo nok i virkeligheden et velvoksent mancrush på Damon Albarn. Måske fordi han er en pæn mand, måske fordi han synger godt, måske fordi han har bevæget sig i uventede retninger, rent musikalsk, siden tiden i Blur – eller måske fordi han – som en Roskilde-gæst foreslog sidste år – er så fast en del…
Kategori: Ikke-kategoriseret
Blur: Parklife (1994)
Mit eksemplar af Blurs Parklife er naturligvis en dobbelt-LP. Da albummet udkom i 1994 var vinylen et forældet medie til afspilning af musik, og derfor udkom en kunstner med respekt for sig selv naturligvis på CD, hvor spilletiden var næsten det dobbelte af en LP. Parklife er derfor et af de albums, jeg har købt to gange – men…
Blondie: Autoamerican (1980)
Gad vide, hvad alle Blondies fans har tænkt, da de i november 1980 stormede pladebutikkerne for at få fingre i et nypresset eksemplar af Autoamerican, og derefter skyndte sig hjem og smækkede den på pladspilleren, blot for at få det smoothe og alligevel foruroligende instrumentalnummer “Europa” smidt lige i ansigtet, efterfulgt af noget, der ligner en…
Blondie: Eat To the Beat (1979)
Og så viser projektet pludselig sin berettigelse. Det var hundrede år og en madkasse siden, jeg sidst hørte Blondie, men eftersom vi er nået langt nok frem i B-sektionen af samlingen, dukkede Eat to The Beat pludselig op. Og hvilket genhør. Jeg kan ikke forestille mig, at jeg har været specielt bevidst om pladen, da den udkom…
Björk: Debut (1993)
Det er vel næppe gået hen over hovedet på nogle, at der i disse år finder en veritabel vinyl-craze sted. Hvor man for 10 år siden var henvist til støvede, ildelugtende haller, loppemarkeder samt et par enkelte velrenommerede pladeforretninger, der holdt stand i nærmest maskinstormer-agtig stædighed, når man skulle anskaffe sig nyt musik til pladespilleren, så…