Vinylstakken handler om musik, og primært musik, der er udgivet på plader – altså gode, gammeldags vinylplader, man skal lægge på en grammofon eller pladespiller. Du kan dog også være heldig at finde noget om fx koncerter og festivaler. Men først og fremmest, så er det en side, der handler om de plader, der står i min plade-reol – og som jeg lytter til i alfabetisk rækkefølge og skriver om.
Hvis du nu har mere lyst til at lytte til musikken – og beskrivelserne af pladerne – så har du nu også mulighed for det. I hvert fald nogle af dem. Vinylstakken udgiver nemlig også podcasts. Det kan du læse mere om længere nede på denne side, eller ved at vælge podcast-siden – her ligger de første klar til dig.
Podcasts:
Vinylstakken udgiver med jævne mellemrum podcasts – om plader og musik, naturligvis. Her kan du fx finde en god snak, jeg havde med en ualmindelig stor fan – og kender – af Metallicas Master of Puppets, du kan høre historien om pladeselskabet Irmgardz eller den fine historie om Janes Rejoices debutalbum Views to Keep. Og der kommer løbende flere til
Artikler og anmeldelser
Du kan finde mere end 400 anmeldelser af plader på Vinylstakkens sider. Og hvis du ikke véd, hvor du skal starte, kan du bruge ‘Søg’-knappen øverst på siden eller bladre løs i oversigten over pladerne
Kontakt
Vi hører meget gerne fra dig. Har du spørgsmål, kommentarer, ris, ros eller bare noget, du gerne vil af med i forbindelse med Vinylstakken, så kan du altid skrive til os. Se mere på på vores kontaktside. Også hvis du fx har en idé til en podcast, du gerne vil høre.
Patreon
Vinylstakkens podcast er gratis – og helt fri for reklamer.
Den er bare ikke gratis at producere. Der skal betales rettigheder til musikken, og det er både godt og naturligt; kunstnerne skal naturligvis have penge for deres musik, og derudover er der udgifter til udstyr, web-hosting, rejser – og naturligvis plader😊. Alt i alt løber det op, og derfor denne Patreon-side, hvor trofaste lyttere kan donere, hvad de nu måtte have lyst til, og på den måde sikre, at Vinylstakken også kan udkomme næste år (og næste år igen og….)
Donorer og sponsorer vil ikke nødvendigvis få deres navn blæst ud over hele lydfladen, men der skal jo være nogle fordele ved at yde lidt. Derfor vil Vinylstakken på Patreon naturligvis indføre en række aktiviteter og tiltag forbeholdt sponsorerne. Hvad det er, vil tiden vise, men der vil givetvis komme både konkurrencer, pre-views og måske – hen ad vejen – særlige events forbeholdt netop sponsorerne.
Så hvis du kan undvære 5, 10, 50, 100 eller 200 kroner vil Vinylstakkens medarbejdere (gæt selv, hvor mange vi er), både blive glade og fortsætte med at fortælle om pladerne i reolen. Og hvis der er tilstrækkeligt mange, så kunne det jo være, at Vinylstakken også vil være vært ved en hyggelig plade-relateret begivenhed i fremtiden.
Du kan blive donor eller sponsor på Patreon her
På forhånd tak