Der er en smuk og rig tradition for danske kunstnere og bands, der kan finde ud af at benytte sig af det danske sprog. Nogle i et forholdsvis simpelt hverdagssprog uden så mange falbelader, hvor det hele bliver genkendeligt og syng-med-bart (Rasmus Seebach er vel et glimrende, nutidigt eksempel) og nogle, der har lidt mere…