De tre Kærså-brødre, Morten, Rasmus og Mads, havde i slutningen af 1980’erne fundet deres fine niche indenfor dansksproget musik. Eller niche er måske ikke den helt rigtige betegnelse, for de kom faktisk ret godt ud over rampen med deres velproducerede – og ret glatte – pop. Blandt andet havde de på dette, deres andet, album…
Index
John Mogensen: John (1973)
Der findes en god håndfuld koryfæer indenfor dansk musik, som det er vanskeligt, for ikke at sige umuligt, at komme udenom. Når det kommer til noget, man kan kalde folke-eje og helt basal fællesforståelse i dansk musikliv, så er John Mogensen én af dem, mens fx Kim Larsen er en anden. Men hvor Kim Larsen…
Mitski: Be The Cowboy (2018)
Der er noget ret foruroligende over Mitskis album Be The Cowboy. Alene åbningsnummerets intro, med noget, der ligner et kirkeorgel – ikke ulig den intro Prince brugte på “Let’s Go crazy” på Purple Rain – varsler hårde tider forude, og selv om samme nummer, “Geyzer” ender i up-tempo, fuldfed finale med hele udtrækket af, hvad der kan findes…
Joni Mitchell: Don Juan’s Reckless Daughter (1977)
Der kan siges meget godt om en pladesamlings ret dynamiske status. Den er jo aldrig komplet, og efterhånden som den bliver opbygget og udvidet bliver også plader, som man måske ikke i forvejen har det voldsomme tilhørsforhold til – og som måske i virkeligheden ligger lidt ude i periferien af den smag, resten af samlingen…
Joni Mitchell: Dog Eat Dog (1985)
Hvis nu man som lytter tager de meget positive briller på, så kunne man jo sige, at det er djævelsk imponerende, hvordan Joni Mitchell igennem hele sin karriere forsøger at udvikle sig og frigøre sig fra tidligere plader og musikalske retninger. Og på Dog Eat Dog rammer hun for alvor 1980’erne med alt, hvad det måtte indebære….